• ···

En fuldstændig overset trend

Oh yes, you heard me. Det er lykkes mig at finde en trend, som endnu ikke er blevet spottet her i bloguniverset.. Eller det tror jeg i hvert fald ikke, den er. Jeg elsker den ikke mindre af den grund, og jeg vil selvfølgelig introducere jer til den lækkerhed, der holder mig vågen om natten lige for tiden 😉

Det er papirvægte, jeg taler om. Blandt mange grimme varianter findes der nogle, der er så smukke, at de gør op for alle de andre mindre kønne! Nu tænker du nok: “jamen, hvad skal jeg dog bruge sådan en til?!”, og mit svar til dig er: “det ved jeg virkelig ikke!”. Jeg ved bare, at de er pæne, og jeg kunne forestille mig, at man stiller dem ovenpå løse papirark eller bøger. Hvorfor? Der må jeg igen være jer et svar skyldigt, men pænt – dét er det!

trend AYTM globe

Især denne vase er jeg helt vanvittigt forelsket i!

Jeg har herunder fundet nogle produkter frem, som i hvert fald godt måtte agere papirvægte i mit hjem – også selvom de måske ikke går under det navn i produktkataloget.

trend-1

1 Frøprins / 2 AYTM Globe small / 3 Bjørne / 4 AYTM Globe big / 5 Skulptur diamant

 

[archive-grid cat=”bolig” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]RELATEREDE INDLÆG[/archive-grid]

 

Headerkilde

Ugens planteguide: Sophora “little baby”

Godmorgen folkens,

I er lige nu dagens første overspringshandling (dem laver jeg mange af i øjeblikket), og jeg har glædet mig til ugens planteguide. Mest fordi jeg også selv virkelig gerne vil eje den her lille baby. Jeg bliver simpelthen nød til lige at nævne, at jeg, efter jeg har åbnet bloggen, er blevet meget opmærksom på et talent (hvis man kan kalde det det), jeg ikke vidste, jeg havde: evnen til at lave små ordspil. Stop mig bare, jeg lader mig hurtigt rive med af stemningen 😉

Sophora

Der skal en rimelig sej plante til at håndtere et navn som “little baby”, men jeg synes, denne plante klarer lige præcis dét meget fint!

Nu forudsiger jeg bare lige noget, men jeg tror, I sidder og kigger på den nye “bloggerplante” – først var der Philidendron, så Pileaen, og jeg tror minsandten, at Sophora “little baby” bliver dens efterfølger. Den er så smuk og minimalistisk, og har de mest nuttede blade!

 

sophora-little-baby

[archive-grid cat=”planteguides” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]RELATEREDE INDLÆG[/archive-grid]

Billedekilde

Fotografering 101 // Tips til at fotografere i sne

Godmorgen folkens,
Så blev det søndag igen, og det kribler i mine fingre for at præsentere jer for ugens fotokursus.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak for jeres positive modtagelse af sidste uges fotoguide. Det er rart at bruge lang tid på noget indhold til jer, som I faktisk kan (og vil) bruge. Derfor vil jeg også meget gerne høre, hvis I har nogle specifikke ønsker, som nogle af jer allerede har gjort 🙂

Jeg har valgt, at dagens blogindlæg skal handle om tips til at fotografere, imens der er sne. Derfor krydser jeg arme og fødder for, at sneen ikke er fuldstændig forsvundet allerde! Ellers må I skynde jer at traske ud i sneen, når den kommer igen 🙂

Jeg tog en tur ud i det smukke landskab tidligere på ugen, og det er virkelig balsam for sjælen. Samtidig var det jo oplagt at køre snetema i denne uge, så jeg har forsøgt at samle mine bedste tips til, hvordan man får taget nogle smukke fotografier i frostvejr.

Tips on how to photograph in snowy landscapes

Normalvis ville jeg tage billeder som disse i RAW format, men jeg har valgt at tage dem i almindelig JPEG. På denne måde kan I uden Photoshop selvfølgelig også være med, og det er jo en fotoguide for alle!

1 Brug dit kameras manuelle tilstand (M)

Jeg vil egentlig altid anbefale, at man bruger kameraets “Manual mode”. Det er oftest angivet som et “M” på kameraet. Ved at bruge denne indstilling kan du regulere dit kameras tre vigtigste indstillinger, som vi snakkede om i sidste uge, for at justere eksponeringen. Altså justere så billedet hverken bliver for mørkt eller for lyst, men lige i øjet.

2 Overeksponér

Når man fotograferer i sne gælder fuldstændig modsatte princip i forhold til eksponering. Normalvis vil man altid stile efter, at eksponeringen er mellem -0.3 og +0.3, men når man fotograferer i sne skal billedet overeksponeres – omkring +1 som hovedregel burde kunne gøre arbejdet.

2 Skab dybde / komposition

Når du har styr på din eksponering, bør du overveje motivet, som du ønsker at fotografere. Måske vil du tage et billede af et objekt tæt på (billede 1), af et landskab (billede 2) eller kombinere de to ting (billede 3). En hovedregel er altid, at dit kamera skal have noget at fokusere på, uanset hvordan du vælger at skabe dybden i billedet. Find derfor nogle motiver, som du synes passer til din fotoidé. Jeg plejer altid at finde en lidt “anderledes” vinkel til landskabet. På billede nummer 3 har jeg for eksempel taget et billede af en sti, men for at give billedet mere dybde fokuserer jeg på en busk i forgrunden.

3 Forsøg med modlys

Jeg synes, modlys giver en helt vildt smuk effekt, når man fotograferer et helt hvidt landskab. Jeg plejer ikke at stille mig med kameraet direkte rettet mod kameraet, men jeg drejer mig en smule, så solen cirka rammer på siden af kameraet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA4 Gå ud under “the Golden hour”

Det bedste tidspunkt at tage billeder af sneen er lige, når solen står op eller lige, når solen går ned. Det røde/gule skær fra solen giver en helt speciel kontrast til det helt hvide landskab.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA5 Og husk nu handsker!

Ja, det lyder som et latterligt råd, men for søren, hvor er det koldt! Jeg glemte mine handsker, og min fototur blev derfor ret kort. Det er ærgerligt, når det er så pænt!

 

[archive-grid cat=”foto-101″ posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]RELATEREDE INDLÆG[/archive-grid]

Kan vi tillade os at være smagsdommere i andres hjem?

Her må jeg sige, ja nærmest råbe, nej!

For nylig snublede jeg over en skæg bemærkning (okay, ikke så skæg) på en side, jeg jævnligt besøger. Vi lader denne være anonym, men jeg blev lidt harm over diskussionen om, at det farveløse – det, vi kender som skandinavisk indretningsstil – skal ud, og at farverne skal ind.

Må jeg godt bestemme det selv? Tak!

Dét og så en samtale tidligere på ugen, om hvordan boligmoden har udviklet sig, har fået mig i gang på tasterne. Jeg skal prøve at gøre det så kort, som overhovedet muligt, men lige præcis dette emne har jeg en meget klar holdning til, og jeg håber, I kan være enige i i hvert fald nogle af mine synspunkter 😉

For det første, så er jeg træt af snakken om, hvordan den skandinaviske indretningsstil er begrænset, og hvordan forskellighed bliver indsnævret, når vi alle indretter på samme måde. Nu har hele den debat endnu engang rykket sig, og nu bliver der også snakket om, hvordan mennesker er nervøse for at skille sig ud fra mængden, og derfor indretter sig ens? Dét tror jeg så ikke er tilfældet, og giv nu folk en lille smule kredit. Jeg er med på, at nogle indretter deres hjem efter en skabelon, men det tror jeg mest er fordi, man er i en udvikling i at skabe et hjem og en stil, som man føler sig hjemme i. For nogle tager det lang tid, for andre tager det kort tid.

Burde vi ikke tillade alle former for indretningsstile, og ikke udpege en “rigtig” og en “forkert”? Kan vi tillade os at udpege én der er mere “spændende” end andre, og trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som vælger at bo for eksempel skandinavisk? Og hvis svaret er “ja” til det spørgsmål, så kan jeg vel også trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som indretter sig efter nye boligtendenser? I mit hoved handler det ikke om, om DU kan mærke, at jeg bor i mit hjem, men at JEG kan mærke mig selv i mit eget hjem – om det er strømlinet, pink eller noget helt tredje.

Min anden pointe er, at jeg ikke mener, at vi kan tillade os at være smagsdommere i andres hjem. Jeg skal ikke vurdere, om den måde min veninde bor på er flot eller ej, eller om jeg kan mærke hende i hendes hjem – så længe HUN kan! Jeg har i flere sammenhænge nu hørt frasen “et hjem uforstyrret af indtryk” om den skandinaviske indretningsstil. Det føler jeg ikke, at jeg er i min ret til at vurdere, og det forstår jeg egentlig heller ikke, at andre føler, de er. Det skævvrider hele boligdebatten, og det taler i hvert fald i mod alt det, som denne blog står for – at gøre præcis dét der skal til, for at vi bliver glade for at bo.

Måske giver den rene og strømlinede indretningsstil ikke mig personligt nogle særlige indtryk, men det betyder da så sandelig ikke, at det er den hele sandhed. Vist nok er der i et hjem fyldt med nips og farver flere indtryk i den forstand, at alt nips tilsammen udgør en større massefylde, men betyder det, at det strømlinede ikke giver indtryk? Det synes jeg ikke.

Det bringer mig direkte til min tredje (og sidste, bare rolig) pointe. Denne debat beskriver præcis dét, som jeg forsøger at bekæmpe, og at der endnu engang dukker et sådant debatindlæg op, fortæller jo bare, at jeg har en stor opgave foran mig. Man snakker så meget om, at hele den mode der drejer sig om bolig er blevet fordrejet, og at alle indretter sig ens. I det seneste år har den mode drejet sig, ja, det er jeg ikke uenig i. Nu skal alt være legende, sjovt, farverigt og botanisk.

Undskyld mig, eller har jeg fuldstændig misforstået hele debatten om “at diktere, hvad der er flot, og hvad der ikke er”? Det eneste der er sket dér er, at man nu ikke længere prædiker, at ting skal være strømlinede – nu snakker man om det legende og sjove. Er det ikke også at forudbestemme en mode, som ikke burde eksistere?

Man snakker så meget om, at vi skal bruge personlighed og forskellighed – også når vi indretter. Men i virkeligheden fjerner vi personlighed og forskellighed fuldstændig fra ligningen. Jeg synes, det farverige er flot og et hjem for mig. Andre synes, det monokrome er flot og et hjem for dem. Er det ikke en forskellighed, som også burde medtages i denne debat? Personlighed og forskellighed burde ikke opgøres i, hvor mange hjemmelavede dimser, souvenirs, og hvor meget nips, man har.

Kan I følge mig her?

nordic-style-bedroom

[archive-grid cat=”debat” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]RELATEREDE INDLÆG[/archive-grid]

Billedkilde

Se mit nye kreahjørne!

Godmorgen folkens,

Jeg kan ellers godt sige jer, at jeg får nogle ting for hånden disse dage. Jeg er for en gangs skyld foran med (de fleste af) mine opgaver, og i denne uge skal jeg være hjemme ved mine forældre og passe på min mor, efter hun er blevet opereret. Imens jeg sidder og stirrer på hende, håber jeg, at jeg kan få skrevet den praktikrapport, som stadigvæk hænger mig over hovedet…

Jeg har længe gået og kigget på det hjørne i lejligheden, hvor jeg opbevarer alle mine foto-og-gør-det-selv-ting og været ret irriteret over, at det bare stod hen på gulvet i en (grim og stor) bunke. Derfor tog jeg i sidste uge handling, og var en tur i IKEA efter et simpelt rullebord. Det er SÅ rart at få styr på!

Nu skal I bare se, hvad jeg fik bikset sammen. Mit nye lille kreahjørne. Nu er der lidt bedre plads til kreativ fordybelse – også uden at jeg skal bruge hele lejligheden som mit værksted 🙂

Rullebord købes her / DIY plantehænger herDIY læderpung her / Gratis citatplakat her / Gratis kameraplakat her / messingvase fra Søstrene Grene / små glasæsker fra Søstrene Grene / lyskæde fra Søstrene Grene / kroge fra Tigeren / klips fra Tigeren

kreahjørnekreahjørneOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

[archive-grid cat=”bolig” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]RELATEREDE INDLÆG[/archive-grid]

Older posts