• ···

Ugens planteguide: Fingerphilidendron

Godmorgen folkens!

Jeg kan ligeså godt forebygge en smule og indrømme, at tempoet her på bloggen stadig er liiidt lavt ovenpå de sidste par ugers oplevelser. Jeg vil i denne uge forsøge at falde tilbage i nogle nye (og på nogle måder sikkert også bedre) rutiner.

Jeg kæmper derudaf med at indhente diverse hængepartier, og samtidig stormer Emma og jeg afsted med vores kalenderdrøm, som langsomt, men sikkert begynder at tage form. Jeg GLÆDER mig sådan til at vise lidt mere frem til jer meget snart. Derfor har jeg umiddelbart for få timer i døgnet i øjeblikket.

I sidste uge blev I jo snydt for ‘ugens planteguide’ (nej, jeg er ikke stolt), men det gør I ikke i dag! Vi skal kigge på denne smukke plante: vores alle sammens ‘Fingerphilidendron’.

fingerphilidendronfingerphilidendronbilledkilde

Månedens citat (plakat til gratis download)

Hver måned deler jeg et smukt/motiverende/betydningsfuldt citat, som enten I eller jeg selv har fundet. Jeg laver citatet til en plakat, som I kan downloade her på bloggen. Samtidig kan vi bruge citatet, som et lille fokusområde i løbet af måneden og inspirere hinanden til at klø på! Det er okay at være lidt lommefilosofisk, ik? ?

Jeg bliver nød til at være ærlig…. Jeg er en smule ramt i dag (tømmies, I ved), og det er måske i virkeligheden den forkerte dag, jeg har valgt at være filosofisk og reflekterende på. Det er ikke de store tanker, der dukker op i mit hoved lige nu, men heldigvis er denne plakat lavet tidligere på ugen, hvor jeg havde store tanker i spil.

billede1

På trods af mit eget personlige kaos, så føler jeg, at I får mulighed for at lære mig og mine (nogle gange skøre) beslutninger og refleksioner lidt bedre at kende – og det er jo en god ting, ikke? I hvert fald fortjener I jo at vide, at min kæreste og jeg er flyttet fra hinanden, og det er hér citatet ovenfor kommer ind i billedet.

Jeg gør meget ud af, at jeg skal være fuldstændig helt og aldeles tilfreds og lykkelig i mit liv – måske lyder det en smule urealistisk, men jeg tror på, at jeg kan finde min egen lykke – ikke halvt, men fuldstændigt! Jeg vil minde mig selv om i denne måned, at jeg i alt, jeg gør skal have hjertet med – fuldstændigt. Kan I nikke genkendende til det?

DOWNLOAD PLAKATEN HER!

Instagram moments #januar

Godmorgen folkens!

Tidligere på ugen måtte jeg indrømme overfor jer, at jeg har haft minus overskud på det seneste. Ordet ‘kaos’ opsummerer nok rimelig godt min tilværelse de seneste par uger – hvis ikke i hjemmet, så i hvert fald i mit hoved.

MEN, kære venner, kaos har endelig lagt sig, og jeg føler faktisk, at jeg står lidt stærkere tilbage på denne her side. Lige præcis dét havde jeg lovet mig selv, og på trods af en turbulent rutsjetur, så sidder jeg alligevel og smiler lidt lige nu 🙂

collage1

 

Hvorfor? Når man falder i en dyb kløft, så bliver man klar over betydningen af veninder, venner og familie. Jeg kunne simpelthen ikke have klaret mig igennem en lille my af det her, hvis de ikke stod bag mig som solide og fuldstændigt urokkelige støtter. I dag vil jeg holde fredelig fredag – og hænge billeder op i min nyindrettede lejlighed, hvor jeg nu skal til at bo alene. Det er en mærkelig fornemmelse, men jeg glæder mig til at hygge med at gøre stedet til mit helt eget. Indtil jeg kan dele det med jer, vil jeg, traditionen tro, kigge tilbage på januar fyldt med skønne, skønne øjeblikke. Jeg håber, I vil gøre det samme.

collage2

Mere eller mindre (mest mere) kaos

Okay..

Jeg har haft mine betænkeligheder om, om jeg i virkeligheden skulle skrive det her blogindlæg i dag. Det rører lidt ved hele min indre diskussion om, hvor mange af mine personlige kampe, der skal deles her på bloggen. Men jeg er nået til den konklusion, at hvis jeg kan råbe højt om mine awesome og “nej-hvor-har-jeg-det-nice”-øjeblikke, så kan jeg også åbne for nogle af de mindre fede ting, der foregår i mit liv.

Det er fem dage siden, jeg sidst har opdateret bloggen. Mit liv har været ret kaotisk den sidste uge, som I nok allerede har fornemmet i min lille intro. Jeg oplever lidt (læs: meget) modstand på hjemmefronten, og jeg har derfor prioriteret dét at være sammen med mennesker, som kærer sig ekstra om mig de seneste dage. Af samme årsag har jeg måtte se mig besejret af underskud, og mine blogskriblerier må vente til sidst i denne uge. Jeg håber, I kan bære lidt over med mig (hulk..) 🙂

Indtil I hører fra mig igen, vil jeg forsøge at genskabe harmoni i mit eget lille kaotiske univers. Lige præcis dét er egentlig også en af grundtankerne bag bloggens navn “Chaotic Harmony”. Uanset hvor meget kaos, jeg møder på min vej, vil jeg altid bestræbe mig på genfinde harmonien i mig selv. Det tror jeg ikke er forskelligt fra mange af jer. Nogle gange går vejen til endnu bedre harmoni nemlig gennem kaos – ved at omfavne det og vokse derfra.

Jeg håber, I har en skøn første uge i februar. Jeg glæder mig til, vi ses igen snart!

    Newer posts