• ···

Instagram moments #april

Det er jo helt vanvittigt som tiden går. I april har jeg været ramt af ‘eksamenssyndromet’, hvor jeg overhovedet ikke har ænset en disse af, hvad der har foregået omkring mig. Det er ikke en tilstand, jeg er synderligt glad for, men jeg må nok desværre erkende, at jeg ikke træder ud af den før på torsdag, hvor jeg afslutter en 48-timers økonomieksamen (SUK!). Det er absolut ikke noget der huer mig, men heldigvis kan jeg hæfte mig ved, at tiden jo fiser afsted, og at eksamen formentlig er overstået, før jeg når at blinke.

På trods af min eksamensboble, så har april været DEJLIG, og en af hovedårsagerne til det – uanset hvor meget det end lyder som en kliché – er, at jeg bliver ret glad for at se, at I fortsat flittigt følger med herinde. TAK! April har nemlig været en begivenhedsrig måned for ‘chaotic harmony’.

Nedenunder har jeg samlet lidt af mine favoritøjeblikke til jer. I kan følge med på min Instagram her!

1

…Jeg løftede sløret for mit kæreste eje,
…og kiggede på smukke detaljer i min søde venindes lejlighed (Pssst.. glæd jer til maj-udgaven af ‘drømmehjem’)
…Jeg nød synet af farverige forårsblomster, imens sneen slog imod ruden,
…og jeg viste jer én af min favoritlamper på sin fine plads på natbordet.

 

3

…Jeg viste Jer et nyt lille selv-projekt. Måske I har lyst til at prøve det samme?!
Min nye, fine billedvæg.
…Jeg snakkede lidt om mine keramikfavoritter,
…og faldt i svime over mine nye keramikkopper!

 

2

…Lidt mere billedvæg.
…Jeg lavede en lille læderpung på sofaen en søndag eftermiddag.
…Jeg duftede til de fine Eucalyptus,
…og knipsede lidt flere billeder af min venindes lejlighed.

Forvandl IKEA-møbler til luksusmøbler

Har I også, ligesom jeg, et par IKEA-møbler derhjemme, som er ‘fine nok’ og samtidig en smule lavvande i pengepungen? Jeg har samlet nogle (fuldstændigt uundværlige) idéer til, hvordan man pifter det kedelige, ordinære IKEA-møbel op til at blive noget unikt og originalt.

Der er nemlig efterhånden en del virksomheder, der har taget kampen mod ordinære IKEA-møbler op, og der tilbydes efterhånden en del tilkøb til møblerne, som liiige kan give dem dét ekstra. Jeg har listet mine fire bud herunder:

 

Reform køkkenet

Reform er en dansk virksomhed, der har skabt deres supplement til IKEAs køkkener i fællesskab med arkitekter, og wauw hvor er det bare lækkert! Tag lige ti sekunder, og kig på de her vidundere……. Jeg er solgt!

1

2

Superfront

Jeg kan slet ikke få armene ned over Superfronts designs til skabslåger og diverse andre ting. De tilbyder en bred vifte af produkter – og jeg er vild med det!

64

Prettypegs.com

Prettypegs er en skæg virksomhed, der producerer ben til IKEA-møbler i alle afskygninger – sofaer, kommoder, stole, borde osv. De tilbyder en bred vifte af alternativer til kedelige IKEA-ben, og de er helt sikkert et besøg værd.

pretty1 pretty2

Bemz

Jeg har faktisk en IKEA-sofa, og jeg har efterhånden haft den i maaaaange år. Jeg har måtte erfare, at man ikke behøver købe en ny sofa, fordi man er træt af den gamle. Det er der én årsag til, og det skyldes blandt andet et firma som Bemz, som laver betræk til IKEA-møbler.

3

Boligcrush: String Pocket

God-torsdag-morgen folkens,

Jeg sidder lige og nyder tilværelsen i min sofa med min kaffe og bliver en anelse købelysten idet jeg ser denne smukke reol (med stor, tyk streg under ’smukke’). Måske har I allerede opsnust vidunderet?

Jeg sidder i desperation og leder efter et sted, hvor denne reol vil komme til sin ret, og efter pengene der skal betale for den. Faktisk så kom prisen bag på mig, fordi systemet med tre hylder faktisk ikke er særlig dyrt – eller det synes jeg i hvert fald ikke efter at have aet dens robuste hylder et par gange i bolighuset. Reolen kan blandt andet købes HER i flere forskellige farver.

Maria_Ordenes

Josefin_Haag

Anna_Soderberg

KILDE

 

 

En unik, kreativ lejlighed i hjertet af Århus (repost)

Nu når jeg er blevet en del af det nye netværk her på Bloggers Delight, vil jeg bruge lidt energi på at fremhæve tidligere blogindlæg og -kategorier, som jeg er særligt glad for, og som jeg synes, repræsenterer bloggens “identitet” godt. Turen er kommet til én af mine yndlingskategorier, og til det der gør netop ‘Chaotic Harmony’ helt speciel. Det er nemlig boligreportagerne fra kategorien “Drømmehjem”, hvor jeg hver måned har besøgt nogle mennesker, som gør en dyd ud af at gøre deres hjem til deres eget.

Og pssst, i starten af næste måned joiner en helt ny lejlighed det voksende arkiv af drømmehjem!

 

Freja og Daniels lejlighed var det første, der stod for skud. Heldigvis havde de også mod på, at jeg indtog deres lejlighed for at fotografere deres skønne og yber-kreative hjem.

13

Men hvad er det, der gør deres hjem så specielt? Det er netop dét, at man kan mærke, hvem der bor der. Det gør Freja og Daniel, og ingen ville passe bedre ind i de rammer, som de har skabt. Deres lille 2 værelses lejlighed ligger få skridt fra Magasin, tæt på Klostertorvet i hjertet af Århus.

8

Freja (det kan jeg vist godt sige, uden at Daniel bliver mopset?) er en haj til at lave små sjove og unikke løsninger til deres fælles hjem, og hun gør det på den mest elegante facon med en masse nips, som bliver kombineret på nye måder. Der er virkelig kælet for de små detaljer, og der er både unikt, gammelt, brugt og nyt – i en smuk og æstetisk kombination.

11049

Daniel og Freja har nemlig formået, i deres nordisk inspirerede hjem, at kombinere den stil, som de godt kan lide med personlighed og originalitet. De har ikke indrettet efter en boligskabelon. De fortolker, eksperimenterer og leger med indretning, samtidig med at praktik står højt på deres liste – man skal jo kunne se og mærke, at der er nogle der bor og lever i lejligheden.

614517

Jeg håber, I kunne lide dette indslag? Jeg ved, at Freja og Daniel følger med herinde, så hvis I har nogle spørgsmål, som “hvor er den der vase fra?” eller “hvordan har du lavet den der?”, så er jeg sikker på, at I vil få et svar 🙂

 

Lav din egen lille tidskapsel

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det lyder måske en kende for ‘hokus pokus’ til nogle af Jer, men jeg vil i dag introducere Jer til den mere reflekterende, sentimentale side af mig selv, som normalvis er gemt lidt væk her på bloggen. Det er egentlig ikke et bevidst valg, men nok mere en tilfældighed, kunne jeg forestille mig.

Jeg bruger ret meget tid og energi på at mærke efter, hvordan jeg har det med de ting, jeg bruger min tid på. Det er et ret tidskrævende projekt, bevares, men det gør tilgengæld, at jeg er meget gladere, og jeg hviler meget mere i mig selv, hvis jeg giver den side god plads. Desuden så synes jeg egentlig også, at jeg – og alle mulige andre – skylder sig selv at kende sig selv godt – på godt og på ondt. Især når man skal leve sammen og indgå i sociale relationer. Det kommer der bare det bedste ud af.

Som I nok godt kan regne ud, har det været ret omfattende med årene at finde ud af, hvordan i alverden jeg tilgodeser min eftertænksomme side. MEN jeg har fundet et ret lækkert virkemiddel, som ikke kun er vanvittigt hyggeligt at give sig i kast med, men samtidig også er ret effektivt til at få en til at tænke lidt over store og små ting. Samtidig skal folk omkring mig ikke udsættes for helt så mange “Hvorfor er himlen egentlig blå?”- og “Hvorfor er der så meget krig i verden?”-spørgsmål. Hæhæ..

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er denne lækre ‘Q&A a day’, jeg taler om. Det er meningen, at man over 5 år skal svare på 365 spørgsmål om året, så man nærmest skaber en lille, fin tidskapsel. Fy for en skefuld, hvor er den bare lækker!

Spørgsmålene i bogen spænder ret bredt. Den ene dag kan det være i den lidt tunge ende, som: “Who do you need to call?” eller “How would your parents describe you?”, og den anden dag noget mere blødt, som “What’s your favorite color?”. Jeg er faktisk blevet så glad for den lille laban, at jeg nu starter min morgen med at svare på spørgsmålet, og jeg glæder mig hver eneste dag til at vende siden og se, hvad der gemmer sig på den anden side.

Jeg håber, I kan blive lidt inspireret, og jeg har faktisk ladet mig fortælle, at der også findes en “parversion” af bogen, som også skulle være rigtig, rigtig fin!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

BOGEN KAN KØBES HER OG HER

PARVERSIONEN KAN KØBES HER

Older posts