
Godmorgen folkens. Det rigtige ord at bruge ville nok være “God formiddag”, men jeg er sådan cirka permanent fire timer bagud inde i mit hoved disse dage. Det skal nu forstås som noget ganske positivt, for i weekenden gav jeg mig selv lov til at holde F-R-I, så jeg har slugt hele bogen “Mig før dig” på chokerende to dage. For cirka tyve minutter siden vendte jeg sidste side i bogen, og er så småt begyndt at tage hul på en ny arbejdsuge, som helt sikkert bliver mere spændende end det endnu er gået op for mig – mere om det senere!
Der har været lavvande på bloggen i den sidste uge, simpelthen fordi jeg ikke vil belemre Jer med ligegyldig snik-snak – I skal have noget for Jeres tid, og jeg har ikke lige haft idéerne til, hvad jeg kunne inspirere Jer med i forgangne uge. Det har jeg tilgengæld nu, så jeg glæder mig til at tage hul på juni! Maj er fløjet fra mig i en aller hulens fart, så det er egentlig helt rart at scrolle igennem mit Instagram-feed, som alligevel kan minde mig om nogle skønne øjeblikke i maj. Følg med på min Instagram-profil her, der dukker snart en spændende konkurrence op!
Den sidste måned på Chaotic Harmony:
..Jeg delte mit ultimative DIY-projekt til dato. Se guiden her.
..Jeg delte billeder af min fine baggård og fortalte, hvordan jeg gjorde denne altan flot igen.
..Jeg viste Jer indenfor i min skønne venindes lækre lejlighed!
..Jeg fortalte om tankerne bag bloggens navn.
…Og jeg viste Jer mine smukke, smukke keramikkopper!