Den smukkeste bogreol i vores køkkenalrum

Contains ad links

Processed with VSCO with a5 preset

Jeg har fået mange, mange beskeder på Instagram efter jeg postede dette billede af vore elskede bogreol for første gang for et par timer siden. Så nu tænkte jeg, at jeg lige ville svare alle, der har spurgt, på én omgang, og give en lille heads-up på, hvor vi endelig (det var en meget lang og sej kamp!) fandt den bogreol, vi kunne tænke os.

Processed with VSCO with a5 preset

Kravene var, at det ikke skulle stå på gulvet og at den skulle have et lidt sjovt ‘random’ udtryk over sig, så den også bliver et lille ‘kunstværk’ i sig selv. Det opfylder vores smukke Panorama bogreol fra Unoliving.com, altså med klasse og stil!

Vi har med tiden fået anskaffet os to reoler og har hængt dem op lige over hinanden.

Ugens designer: Nordstjerne

2014-9

Nordstjerne designer lækre interiør items som er både funktionelle, dekadente og af allerhøjeste kvalitet. Deres designs er inspireret af nordiske materialer og landskaber.

Henriette Bach stiftede Nordstjerne i 2012, og var et af de første brands der præsenterede marmor i Danske designsammenhænge. Nordstjerne er nu nærmest set som en ‘pioner’, når man taler om marmor.

Se Nordstjernes produkter HER

2016-18 skaermbillede-2016-10-22-kl-20-18-322015-1

Vores smukkeste nye kontorhjørne

Contains ad links

luxo-string

Selvom jeg har boet på mindre plads end 55 kvm, så skal der alligevel tænkes virkelig kreativt, når vi skal indrette og samtidig  ikke vil gå på kompromis med noget. Jeg har spejdet markedet for potentielle kontorløsninger i lang tid. For et kontor er en nødvendighed, når jeg arbejder så mange timer i døgnet. Samtidig skulle kontoret kunne gøre min elskede stol værdigt selskab.

luxostring1

Vi besluttede os for dette smukke reolsystem af mærket String, som vi også kan viderebygge på, når vi engang får mere plads. Det er simpelthen et genialt arrangement! Jeg klikkede mit nye kontor hjem på en sen eftermiddag og allerede om morgenen dagen efter leverede Luxo Living lige til døren. Helt vanvittigt god service – det kan virkelig anbefales at klikke jeres varer hjem derfra!

luxo-string2

Anyways, så blev jeg virkelig, virkelig glad, da mit kontor kom op, og jeg sidder allerede nu og skriver dette blogindlæg til jer. I kan købe alle String moduler hos Luxo Living, og priserne på reolsystemet er altså lige lidt lavere på String end andre steder, jeg har besøgt.

Dette modul:

2 stk. gulvgavle (fås også i andre farver) 

3 hylder i egetræ (fås også i andre varianter)

Skrivebordsplade (genialt koncept!)

 

Nem og nordisk julepynt

fkgr

Jeg er begyndt at pynte lidt op herhjemme. Det trøster lidt at gå og hygge i weekenderne, når en masse eksamener lurer i allernærmeste fremtid. Jeg kan godt lide pynt, men jeg kan også godt lide, at det ikke kammer helt over. Derfor er det her nemme, nordiske julepynt altid en vinder hjemme hos mig, og det er simpelthen så super nemt at lave. Se guide nedenfor:

23

Du skal bruge:

  • Gennemsigtig fiskesnøre
  • Gran (eller andet grønt)
  • Saks
  • Tape

1-2

Fremgangsmåde:

Klip en længde af fiskesnøren og klip små ‘buketter’ af gran. Bind fiskesnøren rundt om granbuketten én for én – mine fik cirka 20 centimeters mellemrum. Når du har tilføjet, det antal buketter til fiskesnøren, som du synes, taper du blot pynten fast i loftet. Og VOILA! You are done! Jeg lavede 2, men har også en idé om, at der skal nogle op i vinduet i lidt kortere udgave.

4-5 65-6

Lad nu være med at være smagsdommer i andres hjem!

28934238113_862c6d9a1b_k

Repost

Jeg snubler hver uge over nogle – i mine øjne – ret besynderlige blogindlæg og artikler. Vi lader disse være anonyme, men jeg bliver ærlig talt harm over, når folk gør sig til smagsdommere over andres indretningsstil både direkte og indirekte. Ofte er det diskussionen om, at særligt det farveløse – det, vi kender som skandinavisk indretningsstil – skal ud, og at farverne skal ind. At det er farver, mønstret tapet og masser af planter, der er den ‘rigtige’ indretningsstil i øjeblikket.

Må jeg godt bestemme det selv? Tak!

For det første, er jeg træt af at høre på, hvordan overraskende mange mennesker i boligbranchen mener, at den skandinaviske indretningsstil er begrænset, og hvordan forskellighed bliver indsnævret, når vi alle indretter på samme måde. For det andet, så snakker mange nu også om, hvordan mennesker er nervøse for at skille sig ud fra mængden, og derfor indretter sig ens? Dét tror jeg så ikke er tilfældet, og giv nu folk en lille smule kredit.

Burde vi ikke tillade alle former for indretningsstile, og ikke udpege en “rigtig” og en “forkert”? Kan vi tillade os at udpege én der er mere “spændende” end andre, og trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som vælger at bo for eksempel skandinavisk? Og hvis svaret er “ja” til det spørgsmål, så kan jeg vel også trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som indretter sig efter nye boligtendenser? I mit hoved handler det ikke om, om DU kan mærke, at jeg bor i mit hjem, men at JEG kan mærke mig selv i mit eget hjem – om det er strømlinet, pink eller noget helt tredje.

Min anden pointe er, at jeg ikke mener, at vi kan tillade os at være smagsdommere i andres hjem. Jeg skal ikke vurdere, om den måde min veninde bor på er flot eller ej, eller om jeg kan mærke hende i hendes hjem – så længe HUN kan! Jeg har i flere sammenhænge nu hørt frasen “et hjem uforstyrret af indtryk” om den skandinaviske indretningsstil. Det føler jeg ikke, at jeg er i min ret til at vurdere, og det forstår jeg egentlig heller ikke, at andre føler, de er. Det skævvrider hele boligdebatten, og det taler i hvert fald i mod alt det, som denne blog står for – at gøre præcis dét der skal til, for at vi – hver især – bliver glade for at bo på vores egen måde.

Måske giver den rene og strømlinede indretningsstil ikke mig personligt nogle særlige indtryk, men det betyder da så sandelig ikke, at det er den hele sandhed. Vist nok er der i et hjem fyldt med nips og farver flere indtryk i den forstand, at alt nips tilsammen udgør en større massefylde, men betyder det, at det strømlinede ikke giver indtryk? Det synes jeg ikke. Man snakker så meget om, at hele den mode der drejer sig om bolig er blevet fordrejet, og at alle indretter sig ens. I det seneste år har den mode drejet sig, ja, det er jeg ikke uenig i. Nu skal alt være legende, sjovt, farverigt og botanisk.

Undskyld mig, eller har jeg fuldstændig misforstået hele debatten om “at diktere, hvad der er flot, og hvad der ikke er”? Det eneste der er sket dér er, at man nu ikke længere prædiker, at ting skal være strømlinede – nu snakker man om det legende og sjove. Er det ikke også at forudbestemme en mode, som ikke burde eksistere?

Man snakker så meget om, at vi skal bruge personlighed og forskellighed – også når vi indretter. Men i virkeligheden fjerner vi personlighed og forskellighed fuldstændig fra ligningen. Jeg synes, det farverige er flot og et hjem for mig. Andre synes, det monokrome er flot og et hjem for dem. Er det ikke en forskellighed, som også burde medtages i denne debat? Personlighed og forskellighed burde ikke opgøres i, hvor mange hjemmelavede dimser, souvenirs, og hvor meget nips, man har.

Kan I følge mig her?