• ···

Den funktionelle altan

Så er det min tur til at give jer alle grønt lys til at plante ud på altanen, og så håber vi bare på, at der ikke dukker de der pludselige snestorme op her i foråret 🙂 Sidste weekend stod på praktisk arbejde og klargørelse af altanen. Et projekt, jeg egentlig har glædet mig til, fordi vi er så enormt afhængige af vores lille udendørs oase om sommeren, fordi vores lejlighed ikke er specielt stor.

Vi endte med at droppe den klassiske to-stole-og-et-bord-løsning og istedet indrette altanen efter det, vi bruger den mest til: At læse, sole og spise morgenmad i weekenderne. Derfor har vi gjort plads til et stort tæppe og en masse puder derude, så vi kan ligge behageligt og rart ude i solen, som på en god dag skinner på altanen helt fra 8-21.

altan1

Vi har plantet nogle smukke Hortensia, købt en altankasse og plantet velduftende Origano deri. Og købt et funktionelt rullebord til Jacobs højtelskede grill, så jeg kan få alt rodet (krukker, jord etc.) væk fra gulvpladsen og op på hylden.

 

altan2

 

Så har vi købt en fin taburet/et minibord til at kunne stille imellem os til kaffe, bøger og hvad der ellers måtte være. Og så har vi simpelthen fået et espalier op ad den ene side, hvor Efeu skal vokse henad og skærme lidt for vinden. Mine hjemmedyrkede Agaver har fået nye og større potter, så de forhåbentlig kan vokse sig endnu større.

Hvad er den perfekte lampehøjde?

p4021034

Er det bare mig eller er det et af de der spørgsmål, ingen rigtig kender svaret på?

Lige nu skal vi have justeret hele to lamper i højden hjemme hos os. De hænger pænt sådan rent æstetisk i højden, men det er simpelthen bare ikke den perfekte lampehøjde, må vi erkende. Derfor har jeg gravet lidt i sagen og fundet de perfekte lampehøjder.

Lampen over spisebordet
Når man hænger en lampe op over spisebordet er det vigtigt først at undersøge, om du kan se hovedet på den person overfor.  En hovedregel er, eftersigende, at store lampers underkant skal hænge 60-75 cm over bordpladen. Hvorimod små lamper skal hænge mellem 55-65 cm over bordet fra underkanten. Hvis der skal hænge mere end én lampe over bordet, så er 80 cm mellem lamperne en god hovedregel. 

Lampen over køkkenbordet
Reglen for lamper over køkkenbordet er lidt anderledes, da de skal hænge 75-80 cm over bordpladen. Brug helst flere små end en stor lampe, og fordel dem jævnt over bordet for at give en naturlig belysning.

Lampen over stuebordet
Sofabordslamper skal hænge, så der er godt udsyn. Den bedste fremgangsmåde, fordi der er stor forskel på sofabordes højde, at prøve at holde lampen op foran for at sikre, at lampen hverken skærmer for fjernsyn eller en person, der sidder foran dig. Og her kommer faktisk et fact, jeg blev lidt overrasket over: Det anbefales, at man har omkring 4-5 lamper rundt om sofaområdet, og det skal gerne være lamper, der både lyser op og ned.

Lampen ved kontoret
Lyset er enormt vigtigt ved et kontor. Loftlamper anbefales en højde på 120 cm eller derover. Og dagslys er også vigtig her, så placér dit bord tæt på et vindue. Af erfaring må jeg berette, at det er bedst at placere kontorbordet med siden til vinduet, så man ikke bliver distraheret eller generet af solen. Med hensyn til arbejdslampen, så er hovedreglen, at den skal stå fra siden under øjenhøjde.

Trend: Sådan ser messings efterfølger ud

Foto: AYTM

Foto: AYTM

Ja, mange af jer har nok hørt det, men marmor udfaser ligeså stille i løbet af det næste års tid og bliver erstattet af det mere artdeco-materiale Terrazzo. Men hvordan ser det så ud for marmors tro følgesvend messing? En udtalelse baseret på at det nærmest udelukkende er den kombination alle velkendte danske designvirksomheder har brugt det sidste år.

Nu skal I høre: Messing bliver ikke ved med at være fedt. Jeg er ked af at skuffe jer (hvis jeg gør det?), men lige nu rykker boligbranchen sig så enormt hurtigt i forhold til tidligere, at tendenser kun får lov til at være det i kort tid.

Vi vil begynde at se mindre til messing og mere til en metaltype af mere afdæmpet karakter: Børstet stål, aluminium og en smule sort metal.

cage-table_location_07

Foto: Menu

menu_soft-packs_nov16_51

Foto: Menu

well_watering_can-853x640

Foto: Menu

Jeg må indrømme, at jeg faktisk også er begyndt at blive ret træt af messing, så det passer mig fint, at tendensen bevæger sig mod noget så enkelt og elegant som de sølvfarvede og sorte ståltyper – ja, jeg er faktisk ret fan!

Er I klar til at give slip på messing? 

Trend: Loftet på en ny måde

Jeg er meget betaget af at observere alle de små bevægelser og forandringer, der sker i både designverdenen og i de danske hjem. Ud fra dem kan jeg hurtigt fornemme, om det jeg ser, er en blivende trend eller bare en enkelt udskejelse – om det er en begyndende trend eller ej, rettere sagt.

En af de observationer er denne, fordi enkelte hist og her er begyndt at benytte loftet mere aktivt i indretningen. Som et værktøj til at skabe hygge, varme eller luft i rummene. Jeg har fundet et par eksempler til jer, som illustrerer ret godt, hvordan farven på loftet kan skabe forskellige stemninger.

I tråd med vores huskiggeri, så bliver jeg faktisk ret lokket af idéen om, at lofterne ikke bare er hvide – men det får I mere at vide om i et senere indlæg.

Udendørs potter der kan stå distancen

Indeholder affiliate links

pt_1810405-edge-pot-oe18-outdoor-03_1

Der er langt mellem de potter, som kan klare danske vejrforhold – og måske endda overvintre udendørs (selvfølgelig uden vand i) – men hvor er det bare smart, hvis de kan. Det gør især livet lettere for os, der ikke har plads nok til at opmagasinere potterne over vinteren andetsteds på matriklen.

Jeg har fundet denne serie, jeg ved kan stå distancen. Og helt ærligt, det er altså smartere i længden at betale lidt mere for potter, som holder, end at skulle anskaffe sig nye hele tiden.

pt_edge_13_15_sierrayellow_01_2_1

Skageraks urtepotter Edge, designet af Stilleben, er simpelthen indbegrebet af gennemført. Disse modeller er beregnet til udendørs-forhold, og så er de da bare virkelig pæne, ikke? De fås i beige i lille, mellem og stor, og i rødbrændt ler i lille, mellem og stor. 

pt_1810407-edge-pot-oe35-outdoor-02_2

Older posts