Hej!

Velkommen til min yndlingshobby og mit favoritjob: min bolig- og designblog Chaotic Harmony – et fællesskab for indretning, design og personlig indretningsstil!

Bag ‘Chaotic Harmony’ står jeg, Mette. Jeg er 23 år, og jeg bor Aarhus på 4. år. Jeg bruger stort set alle mine vågne timer på at skrive. Her på bloggen deler jeg alle mine boligtanker med søde læsere, og samtidig læser jeg på Journalisthøjskolen og ejer og driver designvirksomheden ‘Atelier Aarhus’.

Chaotic Harmony skal være et univers med et miks af hjemlig hygge, sniksnak og indretningsnørderi. Men det er ikke kun en boligblog. Det er en blog, hvor jeg prøver at engagere folk til at glemme de ‘indretningsskabeloner’, der findes milliarder af og som er svære at navigere i. I stedet forsøger jeg at engagere folk til at gøre plads til deres egen personlige stil. Chaotic Harmony afbilleder det originale, kantede og ikke nødvendigvis perfekte – for hvad er egentlig det?

Deraf kommer også navnet “Chaotic Harmony”, og det er hele grundidéen bag bloggen. Trends og tendenser skifter, og det handler ikke om, hvordan vi bor, men hvad der gør os glade for at bo. ‘Et hjem’ er mange forskellige ting for mange forskellige mennesker. Boligindretning skal først og fremmest skabe: et hjem. Og et hjem vil (naturligvis) til tider være kaotisk og rodet, men hvis det føles som et hjem, er det helt sikkert også harmonisk og helt okay. #mitsandehjemudenfilter
Mail: mettehansen@atelieraarhus.com
Instagram: @chaoticharmonydk

I PRESSEN

2016
Hendes verden nr. 38: Let & luftigt
ChriChri.dk, gæsteskribent: De bedste skjulte boligbutikker i Aarhus