• ···

Lad nu være med at være smagsdommer i andres hjem!

28934238113_862c6d9a1b_k

Repost

Jeg snubler hver uge over nogle – i mine øjne – ret besynderlige blogindlæg og artikler. Vi lader disse være anonyme, men jeg bliver ærlig talt harm over, når folk gør sig til smagsdommere over andres indretningsstil både direkte og indirekte. Ofte er det diskussionen om, at særligt det farveløse – det, vi kender som skandinavisk indretningsstil – skal ud, og at farverne skal ind. At det er farver, mønstret tapet og masser af planter, der er den ‘rigtige’ indretningsstil i øjeblikket.

Må jeg godt bestemme det selv? Tak!

For det første, er jeg træt af at høre på, hvordan overraskende mange mennesker i boligbranchen mener, at den skandinaviske indretningsstil er begrænset, og hvordan forskellighed bliver indsnævret, når vi alle indretter på samme måde. For det andet, så snakker mange nu også om, hvordan mennesker er nervøse for at skille sig ud fra mængden, og derfor indretter sig ens? Dét tror jeg så ikke er tilfældet, og giv nu folk en lille smule kredit.

Burde vi ikke tillade alle former for indretningsstile, og ikke udpege en “rigtig” og en “forkert”? Kan vi tillade os at udpege én der er mere “spændende” end andre, og trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som vælger at bo for eksempel skandinavisk? Og hvis svaret er “ja” til det spørgsmål, så kan jeg vel også trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som indretter sig efter nye boligtendenser? I mit hoved handler det ikke om, om DU kan mærke, at jeg bor i mit hjem, men at JEG kan mærke mig selv i mit eget hjem – om det er strømlinet, pink eller noget helt tredje.

Min anden pointe er, at jeg ikke mener, at vi kan tillade os at være smagsdommere i andres hjem. Jeg skal ikke vurdere, om den måde min veninde bor på er flot eller ej, eller om jeg kan mærke hende i hendes hjem – så længe HUN kan! Jeg har i flere sammenhænge nu hørt frasen “et hjem uforstyrret af indtryk” om den skandinaviske indretningsstil. Det føler jeg ikke, at jeg er i min ret til at vurdere, og det forstår jeg egentlig heller ikke, at andre føler, de er. Det skævvrider hele boligdebatten, og det taler i hvert fald i mod alt det, som denne blog står for – at gøre præcis dét der skal til, for at vi – hver især – bliver glade for at bo på vores egen måde.

Måske giver den rene og strømlinede indretningsstil ikke mig personligt nogle særlige indtryk, men det betyder da så sandelig ikke, at det er den hele sandhed. Vist nok er der i et hjem fyldt med nips og farver flere indtryk i den forstand, at alt nips tilsammen udgør en større massefylde, men betyder det, at det strømlinede ikke giver indtryk? Det synes jeg ikke. Man snakker så meget om, at hele den mode der drejer sig om bolig er blevet fordrejet, og at alle indretter sig ens. I det seneste år har den mode drejet sig, ja, det er jeg ikke uenig i. Nu skal alt være legende, sjovt, farverigt og botanisk.

Undskyld mig, eller har jeg fuldstændig misforstået hele debatten om “at diktere, hvad der er flot, og hvad der ikke er”? Det eneste der er sket dér er, at man nu ikke længere prædiker, at ting skal være strømlinede – nu snakker man om det legende og sjove. Er det ikke også at forudbestemme en mode, som ikke burde eksistere?

Man snakker så meget om, at vi skal bruge personlighed og forskellighed – også når vi indretter. Men i virkeligheden fjerner vi personlighed og forskellighed fuldstændig fra ligningen. Jeg synes, det farverige er flot og et hjem for mig. Andre synes, det monokrome er flot og et hjem for dem. Er det ikke en forskellighed, som også burde medtages i denne debat? Personlighed og forskellighed burde ikke opgøres i, hvor mange hjemmelavede dimser, souvenirs, og hvor meget nips, man har.

Kan I følge mig her?

Et ødelagt glansbillede #mitsandehjemudenfilter

561 3     8

For efterhånden noget tid siden studsede jeg over ‘Instagramtrenden’, hvor hashtagget #mitsandejegudenfilter flittigt florerede. Jeg er vild med idéen om at portrættere det uperfekte, autentiske, unikke og ægte – dét må jeg bare sige!

Jeg har gået og strikket på det her blogindlæg i noget tid nu, og faktisk skulle der endnu mere mod til, end jeg troede, for at gribe kameraet og knipse nogle billeder af lejligheden på det tidspunkt, hvor jeg normalvis ALDRIG ville. Men jeg gjorde det. Jeg gjorde det, fordi skævvridningen vi ser i forhold til kropsidealer altså også finder sted i boligverdenen. Idealer, som er helt umulige at leve op til, og jeg føler, at min opgave som blogger er at sætte ord på det, vi alle tænker.

Hvor kunne det bare være FEDT, hvis vi ikke altid skal male et glansbillede af vores hjem på de sociale medier? Jo vist, har jeg ikke et brændende ønske om at udstille mit hjem som det i virkeligheden er nogle gange: kaotisk, grimt og rodet – for hvem har egentlig det? Men på den anden side føler jeg også, at der er behov for den her slags opgør, hvor vi reflekterer lidt over, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør. Jeg tror kun, det er sundt, at vi sommetider minder hinanden om, hvordan det i virkeligheden ser ud bag de billeder, vi ser på diverse sociale medier – også når vi taler om bolig og indretning.

Indrømmet – jeg er én af dem, der bliver herre misundelig, når jeg ser alle de fuldstændig breathtaking billeder af smukke hjem, som jeg ville dø for at bo i. Men jeg synes, vi skal minde hinanden om, at det vi ser på kun er et brudstykke af virkeligheden – en (bolig)facade – sådan én tror jeg, vi alle har? Måske ser vi i virkeligheden kun ét hjørne af stuen, der tilfældigvis er fri for rod og fedtede fingre og tilfældigvis er hammerlækker.

Lad os i stedet kalde rodet, de store fnullermænd i krogene og den store bunke vasketøj, for autentisk, skulle vi ikke? Det er jo et hjem, og der skal også være plads til at leve i det.

Af samme grund får I her på bloggen en bid af #mitsandehjemudenfilter – mit brogede glansbillede. Og det bliver nok ikke det sidste. Med støv, rod og ‘definitely not Instagram potential’. Undskyld til Jer, der måske synes, jeg tog den skridtet for langt med at poste et billede af frokostresterne i håndvasken (og ja, det smagte godt!).

Kan vi tillade os at være smagsdommere i andres hjem?

Her må jeg sige, ja nærmest råbe, nej!

For nylig snublede jeg over en skæg bemærkning (okay, ikke så skæg) på en side, jeg jævnligt besøger. Vi lader denne være anonym, men jeg blev lidt harm over diskussionen om, at det farveløse – det, vi kender som skandinavisk indretningsstil – skal ud, og at farverne skal ind.

Må jeg godt bestemme det selv? Tak!

Dét og så en samtale tidligere på ugen, om hvordan boligmoden har udviklet sig, har fået mig i gang på tasterne. Jeg skal prøve at gøre det så kort, som overhovedet muligt, men lige præcis dette emne har jeg en meget klar holdning til, og jeg håber, I kan være enige i i hvert fald nogle af mine synspunkter 😉

For det første, så er jeg træt af snakken om, hvordan den skandinaviske indretningsstil er begrænset, og hvordan forskellighed bliver indsnævret, når vi alle indretter på samme måde. Nu har hele den debat endnu engang rykket sig, og nu bliver der også snakket om, hvordan mennesker er nervøse for at skille sig ud fra mængden, og derfor indretter sig ens? Dét tror jeg så ikke er tilfældet, og giv nu folk en lille smule kredit. Jeg er med på, at nogle indretter deres hjem efter en skabelon, men det tror jeg mest er fordi, man er i en udvikling i at skabe et hjem og en stil, som man føler sig hjemme i. For nogle tager det lang tid, for andre tager det kort tid.

Burde vi ikke tillade alle former for indretningsstile, og ikke udpege en “rigtig” og en “forkert”? Kan vi tillade os at udpege én der er mere “spændende” end andre, og trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som vælger at bo for eksempel skandinavisk? Og hvis svaret er “ja” til det spørgsmål, så kan jeg vel også trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som indretter sig efter nye boligtendenser? I mit hoved handler det ikke om, om DU kan mærke, at jeg bor i mit hjem, men at JEG kan mærke mig selv i mit eget hjem – om det er strømlinet, pink eller noget helt tredje.

Min anden pointe er, at jeg ikke mener, at vi kan tillade os at være smagsdommere i andres hjem. Jeg skal ikke vurdere, om den måde min veninde bor på er flot eller ej, eller om jeg kan mærke hende i hendes hjem – så længe HUN kan! Jeg har i flere sammenhænge nu hørt frasen “et hjem uforstyrret af indtryk” om den skandinaviske indretningsstil. Det føler jeg ikke, at jeg er i min ret til at vurdere, og det forstår jeg egentlig heller ikke, at andre føler, de er. Det skævvrider hele boligdebatten, og det taler i hvert fald i mod alt det, som denne blog står for – at gøre præcis dét der skal til, for at vi bliver glade for at bo.

Måske giver den rene og strømlinede indretningsstil ikke mig personligt nogle særlige indtryk, men det betyder da så sandelig ikke, at det er den hele sandhed. Vist nok er der i et hjem fyldt med nips og farver flere indtryk i den forstand, at alt nips tilsammen udgør en større massefylde, men betyder det, at det strømlinede ikke giver indtryk? Det synes jeg ikke.

Det bringer mig direkte til min tredje (og sidste, bare rolig) pointe. Denne debat beskriver præcis dét, som jeg forsøger at bekæmpe, og at der endnu engang dukker et sådant debatindlæg op, fortæller jo bare, at jeg har en stor opgave foran mig. Man snakker så meget om, at hele den mode der drejer sig om bolig er blevet fordrejet, og at alle indretter sig ens. I det seneste år har den mode drejet sig, ja, det er jeg ikke uenig i. Nu skal alt være legende, sjovt, farverigt og botanisk.

Undskyld mig, eller har jeg fuldstændig misforstået hele debatten om “at diktere, hvad der er flot, og hvad der ikke er”? Det eneste der er sket dér er, at man nu ikke længere prædiker, at ting skal være strømlinede – nu snakker man om det legende og sjove. Er det ikke også at forudbestemme en mode, som ikke burde eksistere?

Man snakker så meget om, at vi skal bruge personlighed og forskellighed – også når vi indretter. Men i virkeligheden fjerner vi personlighed og forskellighed fuldstændig fra ligningen. Jeg synes, det farverige er flot og et hjem for mig. Andre synes, det monokrome er flot og et hjem for dem. Er det ikke en forskellighed, som også burde medtages i denne debat? Personlighed og forskellighed burde ikke opgøres i, hvor mange hjemmelavede dimser, souvenirs, og hvor meget nips, man har.

Kan I følge mig her?

nordic-style-bedroom

[archive-grid cat=”debat” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]RELATEREDE INDLÆG[/archive-grid]

Billedkilde

Debat: Lader vi boligmagasiner definere vores stil?

Hvornår har du sidst købt en ting, du har set i et boligmagasin, på Instagram, Facebook eller på en blog?

Jeg skal være den første til at indrømme, at det er knap to uger siden. Det i sig selv er der ikke noget galt i. Men købte jeg Kählers Hammershøi vase, fordi jeg lod mig påvirke af mode, som boligmagasiner osv. har defineret for mig, eller fordi jeg faktisk synes, den er smuk, æstetisk og passer ind i mit hjem? Jeg har ikke noget godt svar på det spørgsmål.

Jeg mener, at der er gået for meget styling i boligindretning. Vi skal tænke mere på at skabe et hjem, hvor vi trives, lader op og udvikler os i. Vi skal ikke binde os op på bestemte stilarter, men tænke mere på, hvad der gør os glade for at bo. Vi skal væk fra at indrette efter en skabelon.

Misforstå mig ikke – vist nok er det tilladt at kunne lide de samme ting som naboen. Det vigtigste er, at vi tør være os selv. At vi tør skille os ud fra mængden. At vi føler os hjemme i det, vi vælger.

Jeg er vild med den gamle, skæve lampe, jeg har stående i soveværelset. Den passer overhovedet ikke ind – og dog – det gør den, fordi jeg har valgt at sætte den der. Ligesådan er jeg ikke bange for at indrømme, at jeg elsker den karrygule puf, der står i hjørnet i stuen. Den er hverken pæn eller smart, men den er en del af MIT hjem. Pæn eller ej. Samtidig er jeg glad (med glad på) for vores IKEA lænestol – den er ikke unik, men den er alligevel helt perfekt til os.

Vores hjem skal afspejle dem VI er, og det skal være et sted, hvor VI føler os hjemme, kan lade op og slappe af. Og det er lige præcis dét der burde være kernen i al boligindretning.

Men hvorfor skeler vi egentlig så meget til, hvad der er på mode? Er det fordi vi ikke har overskud og tid til at tage stilling til, hvad vi kan lide? Er vi bange for at gå egne veje? Eller kan vi bare godt identificere os med de samme ting? Jeg har ikke noget godt svar på de spørgsmål.

Jeg er stadig selv lidt i vildrede, når det kommer til boligindretning. Måske er jeg bare ikke nået dertil i mit liv, hvor jeg ved præcis, hvad jeg kan lide. Måske er det lidt for abstrakt for mig, hvad jeg rent faktisk skal gøre, for at det bliver min egen personlige stil. Men én ting jeg ved med sikkerhed er, at mit hjem føles som et hjem – uanset om det er beskidt, rodet, kaotisk eller kikset. Og det er vel det vigtigste?

lader vi boligmagasiner definere vores stil

signature4

Billede via Gravity Home

[archive-grid cat=”bolig” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]Archive Grid[/archive-grid]