• ···

The perfect gift!

sticky91

Jeg elsker at rejse, og alene i år har jeg været i Skotland, England, Tyskland, Holland, Tjekkiet og Norge. Men nærmest mere elsker jeg at komme hjem efter en rejse. Hjem er simpelthen bare noget særligt for mig, og gennem nogle år mindes jeg mine mange ture på de fineste køleskabsmagneter! 

 

sticky9

Jeg har skrevet om dem før, men de får simpelthen lige lov til at komme online én gang mere, da min seneste sending lige er kommet med posten!

Magneterne er fra Sticky9, og jeg har kombineret de store og små magneter, som I kan se her 🙂 Vi måtte slippe sølle 159 kr for hele sendingen. En pris jeg synes er helt fair!

sticky92

This week

p1040915

Godmorgen alle sammen!

Klokken er 07:05, og jeg sidder i toget på vej til mit nye fuldtidsjob. Den her uge har jeg brugt på at lære at balancere et fuldtidsjob, en virksomhed, en blog og et privatliv. Det er lidt af en udfordring, men underligt nok så er den ene time i tog hver morgen og eftermiddag helt uundværlig. Jeg får lige svaret på et par mails og skrevet lidt med min partner-in-crime Emma, inden dagen sådan rigtigt går igang.

OG så lærer man virkelig at sætte pris på sine weekender, når hverdagene ligesom er planlagt for én med faste arbejdstider. Nå, men det var bare lige et kort pip fra mig her i Arrivas regionaltog til Herning. Jeg håber, I får en skøn dag!

Ugen, der gik:

… IKEAs nye kollektion

… Hvilke gardiner skal jeg vælge? 

… Anne Linde er f… et lækkert brand 

Ambitions in 2017…

d4

Generelt er jeg virkelig dårlig til at snakke om fremtiden. Det skræmmer mig egentlig lidt at tænke på, hvad fremtiden bringer – især fordi jeg er enormt ambitiøs og har store forventninger til mig selv og ikke mindst til det arbejde, jeg leverer.

I år er en af mine intentioner, at jeg vil vokse og udvikle mig. Mest af alt i et håb om, at jeg kan komme tættere på min drøm om at kunne leve af de ting, jeg elsker.

Flere gange har jeg fået fortalt, at jeg skal forestille mig noget, før det kan ske, så det øver jeg mig virkelig i at gøre. Derfor får I lige en kort opridsning af, hvad der (forhåbentlig) kommer til at ske i mit univers det næste år. Ting, jeg glæder mig til at realisere og dele med jer herinde!

1 Levere indhold om interiør og bolig og forudsige fremtidens trends og tendenser i endnu større og bedre grad

2 Kreere nogle endnu lækrere Atelier Aarhus kalendere til jer fremadrettet 

3 Være med i et par boligmagasiner eller to 😉 

Off to Amsterdam!

pc220436

Jeg smutter på ferie til Amsterdam over nytår med sødeste Emma og vores begges (meget tålmodige) vedhæng, der har holdt ud i Atelier Aarhus kaosset tidligere på året! Vi trænger til at drikke kaffe sammen alle fire, snakke og hygge, og det bliver i kolde himmelstrøg i smukke Amsterdam indtil 1. januar.

Men jeg glæder mig allerede til igen at tjekke ind her på bloggen derefter. Januar bliver en rigtig god måned på Chaotic Harmony!

Indtil da ønsker jeg jer alle en mindeværdig og dejlig (og sikker) nytårsaften 🙂 Vi ses til en masse design- og interiørsnak i det nye år! År 2017.

P.S Følg med på Instagram 

P.P.S Nytårsspillet ovenfor kan downloades her

I kigger på…..

billede-04-11-2016-20-47-15

Det er ikke ofte, jeg deler personlige indlæg her på bloggen. Mest af respekt for, at Chaotic Harmony er en boligblog, men jeg synes også sommetider, at I skal introduceres til mig, hvad jeg går og roder med, og hvem jeg er. Jeg elsker interiør (surprise!), og jeg elsker at skrive (surprise, igen!). Derfor har jeg den her boligblog, og derfor læser jeg på Journalisthøjskolen. OG jeg har simpelthen været så svineheldig at få lige præcis dén praktikplads, jeg drømte om – hos Pej gruppen. Pej gruppen er et skandinavisk trendinstitut, og fra januar glæder jeg mig til at være med til at fremlægge, skrible og fortælle om fremtidens trends og tendenser! Pej gruppen forudser interiør-, farve og designtrends to/tre år frem i tiden, og det er lige præcis dét, jeg vil lave.

Jeg har altid tænkt, at bloggen her giver mig nogle indsigter i trends og tendenser, og selvfølgelig kan man researche sig frem til rigtig meget information, men jeg har alligevel altid haft en ønske om at komme bare lidt tættere på trendspottingprocessen – allerede inden designvirksomhederne får det at vide. Det får jeg lov til nu, og jeg er ærlig talt helt oppe i skyerne!

Det er virkelig en win, win situation for mig, at min yndlingshobby og mit arbejde det næste halve år kan kombineres. Bloggen bliver fortsat prioriteret højt, og den indsigt, jeg får i i trends og tendenser i interiør- og boligbranchen, glæder jeg mig til at dele med jer. Jeg glæder mig til at være ét skridt foran!

Til sidst vil jeg bare sige tusind tak. Tak, for at I engagerer jer, for at I læser med, og for at I krydsede jeres fingre!

Kæmpe klem Mette

Older posts