• ···

Genial toilettaske to the rescue!

toilet-organizer-nomadic-lichtbruin-46x25cm-house-doctor1

Det har været en real kamp at finde et par ekstra kvadratmeter ude på vores lille badeværelse – til opbevaring. Altså indtil min nye fine toilettaske fra House Doctor kom til verden! Tak til min kæreste for at redde mit store makeup-badeværelseskaos med denne smukke toilettaske, som får en kæmpe anbefaling fra mig!

Kan købes her til 239 kr

3

4

 

Moodboard: Vores kommende badeværelse

moodboard-badevaerelse

Jeg kan godt lide at visualisere for mig, hvordan tingene kommer til at spille sammen, når jeg går i gang med større projekter. Vores lille badeværelse uden vinduer står snart for tur i lejlighedsræset, og min kæreste og jeg er som altid ret enige om, hvad der skal ske.

Badeværelset er ret lille og har ikke nogle vinduer, så vi er ret enige om at male to vægge i en støvet blålig farve – en nuance som leger lidt med øjet, men som samtidig ikke er for dominerende.

Vi har besluttet os for træsorten teak. Den går helt vildt godt med både messing (som jeg har en masse af) og farven på væggen. Ellers holder vi os til neutrale toner, planter og messing. Det giver det helt sikkert det ‘eksklusive’ look, vi er ude efter!

Hvad synes I?

HJÆLP! Hvilken farve?!

billede-04-10-2016-07-05-44

God-torsdag-morgen søde folk!

Jeg er desperat, og jeg har brug for jeres hjælp. I fællesskab har Jacob og jeg udvalgt to farver, som er tiltænkt soveværelset, hvor vi begge synes, væggen bag natbordet trænger til lidt liv. Jeg var klar til at gå all in på dusty rose, en mørkere grøn og en burgundy-farve. Det var min kæreste ikke. Og såvel som det kan være besværet ved at bo sammen med nogen, så er det jo også charmen at skulle tilpasse sig hinanden. SÅ. Vi er endt på en støvet mørkeblå til soveværelset (troede vi, i hvert fald).

For et par dage siden lavede jeg en farveprøve af to toner af blågrå på væggen. Problemet er bare, at nu er vi virkelig i tvivl om, hvilken en nuance det skal være!

Det håber jeg, I kan hjælpe os med at afgøre i dag, for jeg vil virkelig gerne have malet færdigt i weekenden, så vi kan få noget op på de tomme vægge.

12

Soveværelset er langt fra færdigt, og faktisk kan jeg ikke vise jer meget mere end et natbord og en seng. Den mørke, støvede blå skaber for mig lidt mere hygge i soveværelset. Men hvilken tone skal vi dog vælge?! Skal vi satse på den helt mørke blå eller skal vi gå mere ’safe’ med den lidt mere grå og lysere farve? 🙂 Og ja, jeg ved godt, at vi er meget pertentlige, men det skal jo være den HELT rigtige nuance 😉

vaeg-sovevaerelse