Livingroom palm

p2051968

Jeg har anskaffet mig en ny palme til stuen. Vi har længe snakket om, hvilken plante det skulle være, da den ikke måtte være for ‘voldsom’ at se på. Så vi kom frem til, at en stuepalme ville være perfekt. Den er nem at passe, den er høj, men ikke bred og så optager den ikke for meget visuel plads.

I går plantede jeg den om i en af vores potter, og så håber jeg bare, jeg kan holde live i det lille bæst 😉 Jeg er begyndt at tvivle lidt på egne evner, efter min Violinfigen er begyndt at vise tvivlsomme tegn..

Har I nogle gode råd til pasning af en stuepalme? 

Giv dine planter et bad

pa131994 pa131997

Mange praktiserer allerede at “bade” deres planter i bruseren, og jeg tænkte, jeg ville give en kort forklaring af, hvorfor man gør det og samtidig også en lille guide til det her på bloggen.

Sagen er den, at når man har planter indenfor, så bliver planterne støvede ligesom alt andet i rummene. De fleste tænker dog ikke over, at planterne altså også skal støves af engang imellem. Støvet sætter sig både på undersiden og oversiden af bladene, og den nemmeste måde at komme udenom problemet er at give dem et brusebad.

Bare lige husk at skrue ned for det varme vand. Planter er ikke tossede med 40 grader varmt vand, selvfølgelig medmindre du prøver at dampe spinat til aftensmaden. Når du har givet dem en brusetur og kommet godt omkring både overside og underside, lad dem så tørre, og stil dem tilbage på deres plads. Easy as that!

Jævnlig rengøring af planterne på denne måde hjælper både til at forhindre insektangreb, og rødderne får en god og nærende portion vand.

Dog vil jeg gerne minde jer om, at kaktus og sukkulenter skal holdes ude af badet. Det er lidt risky, for de kan godt blive overvandet.

SE MERE PLANTESNAK HER

 

Ny plantetendens: Cactus is out!

Den værste hype af kaktusplanter er ved at være ovre, og som mange andre boliginteresserede, har jeg været meget nysgerrig efter, hvad der kommer til at stå i stedet for kaktusplanten i nærmeste fremtid. Jeg er ret sikker på, at jeg har fundet svaret: Airplants!

Det er virkelig en spøjs plante, og jeg skal stadig lige vænne mig til dem! Hvad synes I?

Favoritplanter til køkkenalrummet

Jeg er lidt af en plantenørd. Ingen ting sammenlignet med dygtige Julia fra Copenhagen Wilderness, men stadig 😉 Jeg har samlet fire af de planter, jeg håber får en plads i mit køkkenalrum på et tidspunkt. Der er ikke nogle køkkener, der er ens, men jeg giver mine bud på de lækreste køkkenplanter herunder.

Citrustræ

98fadf94c75458eb64b1192dc41747b1

Photo / Et citrustræ kan sagtens trives i det danske klima indendørs. De er simpelthen så smukke, og de trives i et køkken, hvor der er masser af lys og direkte sol. Derfor er en vinduesplads oplagt for disse træer.

Avokadotræ

0dd48ef35dd83bf187bf066f3bfa821f

Photo / I har nok hørt og set før, at mange selv er begyndt at fremdyrke sit eget avokadotræ. Giv dit avokadotræ en lys placering, men ikke i direkte sollys, og giv det masser af vand.

Bregner

e6c0cbd57b4feddfcc6ba3cdf529dd74

Photo / En bregne er det fineste bud på en enormt nem plante at have i sit køkken. Det er en klassisk plante, som stammer fra regnskoven. Derfor kan de tåle mørke rum og lyse rum, men ikke direkte sollys. Bregnen trives bedst i konstant fugtig jord.

Krydderurter

715bf2bd093a9536305a7ad48bb37d51

Photo / Krydderurter er et af de mest oplagte valg til køkkenet. De er ikke kun smukke, men jo også brugbare i madlavningen. Mange køber krydderurter i supermarkedet og bruger dem kun et par gange, før den ryger ud. Men faktisk har jeg haft mine i mange måneder nu. Hvis man passer krydderurterne godt, så kan de vokse sig ret stærke. De fleste urter kræver en del sol, plads omkring sig og en moderat mængde vand.

Århus-tip: Sophora “little baby” til 50 kr!

Jeg kommer med en del Aarhuspropaganda disse dage! Det skyldes simpelthen, at jeg er ved at flytte, og at jeg har været rundt i samtlige butikker i Aarhus for at tømme dem for Brudeslør til Atelier Aarhus pakkerne. De er (åbenbart?) udsolgt i min evige plantelivline Billig Blomst, så jeg måtte videre i Bilka for at se, om de havde dem. Det havde de ikke. MEN så fandt jeg den plante,  jeg kun har kunnet drømme om det sidste halve år: nemlig denne Sophora “little baby”! Se eventuelt også planteguiden her

Så til alle århusianere, der ønsker sig den smukke Sophora: BILKA, 50 KR! Skynd Jer afsted!

P9181432P9181437 P9181431

Older posts