• ···
Rekonstruktion #2

Video: DIY lædersleeve

God-søndag-morgen folkens,

Klokken er syv søndag morgen, og jeg har plantet rumpetten i sofaen med en kop kaffe. Jeg har haft en uge, der har været skør med skør på.

Det er typisk, hvordan man den ene uge ikke synes, at man har andet end tid, og pludselig står man i den modsatte grøft og er lige ved at falde bagover af alt for mange ufærdige to-do lister, en fuldt booket kalender og rimelig mange projekter. Derfor har jeg ikke fået blogget helt så meget, som jeg gerne ville i denne uge, og jeg har heller ikke nået at pynte op til JUL herhjemme (PANIK!). Det vil jeg bruge dagen i dag på – at pynte op til jul, tænde stearinlys og lave en juledørkrans, som jeg snart vil dele med jer her på bloggen, for jeg kan mærke, at vi (læs: jeg)  skal lidt i julehumør!

Jeg sad en aften i sidste uge og kedede mig en smule, så jeg greb en lille læderrest og to lædersnore, som jeg havde liggende, og det blev der dette lædersleeve ud af:

DIY Lædersleeve

Flot, ik? Jeg valgte at filme seancen – det var en del nemmere for mig, når det lige var et impulsivt projekt. Og fordi det bliver mørkt klokken 15:30 (suk..), og jeg først er hjemme klokken 17, så er lyset ikke helt topdollar, men jeg håber, I kan leve med det!

DIY Lædersleeve

Jeg har glædet mig som et lille barn til at dele denne DIY video med jer!

Du skal bruge:

  • 2 lædersnore á cirka 1 meter
  • 1 stykke læder cirka A3 størrelse (jeg køber altid læder i Læderiet i Århus)
  • En kniv
  • Et skærebræt
  • Papir/pap til at tegne op og klippe skabelonen ud

Skabelonen skal se således ud:

DIY Lædersleeve skabelon

Prikkerne illustrerer der, hvor hullerne skal sættes. Målene er lavet efter min 13″ Macbook Air, så hvis du har en anden computer tager det ikke mange sekunder at måle din computer op og lave målene om, så de passer.

Og spørg, hvis I har nogle spørgsmål. Vi hjælper jo hinanden 🙂

signature4

[archive-grid cat=”laeder” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]Archive Grid[/archive-grid]

   

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rekonstruktion #2