Ny kærlighed......

DIY: Spejl med læderstrop

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Endelig kom dagen hvor jeg fik taget mig tiden til at lave en af de første DIY-guides som en del af Bloggers Delight, og vi starter med et BRAG. Pinterest drukner i lækre spejle med lædersbælter omkring, og jeg har længe gerne villet udfordre mig selv og mine gør-det-selv-evner med at lave en nem og håndgribelig DIY-guide, så vi er endnu flere der kan blive ejere af det lækreste spejl, jeg længe har set.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er vigtigt for mig, at I alle nemt kan lave det, jeg laver her på bloggen, og derfor har jeg igen kun gjort brug af hjemmeremedier. Det burde være til at gå til, hvis I følger min trin-for-trin-guide herunder! Først må jeg lige sige og understrege, at jeg har brugt 250 kroner på at lave den her krabat – er det ikke vildt?!

Følg denne trin-for-trin guide:

Du skal bruge:

  • En kniv
  • Et viskestykke
  • Lidt vand
  • En læderstrop (jeg brugte kernelæder fra Læderiet i Århus) (cirka 2.5 meter til den type spejl, jeg valgte)
  • Et bæltespænde
  • To “skrue”nitter
  • Et spejl (jeg brugte det her)
  • En “hullemaskine”

P4290402

1

Først skæres endestykket på læderstroppen til, så den er lige.

2

Herefter tager du viskestykket, væder det med vand, og ved at holde det fugtige viskestykke om læderet, gnider du det nu, så kanterne bliver mere bløde og glatte. Det giver det pæneste udtryk på den lange bane.

3

Cirka 30 cm inde på læderstroppen skæres et aflangt hul med kvinden på cirka 3 cm i længden.

4

Herefter påsættes bæltespændet, og to huller markeres dér, hvor du gerne vil have dine nitter.

5

Det samme gøres på bagsiden, således at de fire huller flugter hinanden på hver side. Herefter laves hullerne med en hullemaskine. Lav dine huller, så de passer med hullet, som den nitte du har valgt passer i.

6

Nu isættes nitterne. Jeg købte skruenitter, fordi de er MEGET nemme at montere uden diverse værktøj!

7

Nu afrundes enderne på bæltet, og gnides tilsvarende med viskestykket for at det bliver glat.

8

Nu kan du spænde bæltet, og det er klar til at blive hængt op sammen med spejlet!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

   

6 kommentarer

  • Charlotte Lund

    Hvordan sikre du at spejlet ikke smutter ud? Limer du det rundt i kandten eller balancerer det bare i bæltet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chaotic Harmony

      Hvis bæltet er ligeså bredt som spejlets kant, kan det godt balancere, men jeg har faktisk sat et søm til alene at holde spejlet også – bare for at være sikker 🙂 Håber, det var svar nok!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa Larsen

    Hej – det ser super fint ud. Har selv været i læderiet i dag. Men de sagde de ikke havde 2,5 meter lang læder så har fået 2 stk. Kan det godt lade sig gøre alligevel tænker du?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chaotic Harmony

      Hej Lisa!
      Hvor sejt!
      Ja, det tror jeg godt. Det er bare et spørgsmål om, hvor lang stroppen sidder rundt om, så det skal nok lykkes! Spændende at se, hvad det bliver til!
      Klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Mette

    Hvad er bredden på din læderstrop?

    KH Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny kærlighed......