• ···
Kan vi tillade os at være smagsdommere i andres hjem?

Fotografering 101 // Tips til at fotografere i sne

Godmorgen folkens,
Så blev det søndag igen, og det kribler i mine fingre for at præsentere jer for ugens fotokursus.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak for jeres positive modtagelse af sidste uges fotoguide. Det er rart at bruge lang tid på noget indhold til jer, som I faktisk kan (og vil) bruge. Derfor vil jeg også meget gerne høre, hvis I har nogle specifikke ønsker, som nogle af jer allerede har gjort 🙂

Jeg har valgt, at dagens blogindlæg skal handle om tips til at fotografere, imens der er sne. Derfor krydser jeg arme og fødder for, at sneen ikke er fuldstændig forsvundet allerde! Ellers må I skynde jer at traske ud i sneen, når den kommer igen 🙂

Jeg tog en tur ud i det smukke landskab tidligere på ugen, og det er virkelig balsam for sjælen. Samtidig var det jo oplagt at køre snetema i denne uge, så jeg har forsøgt at samle mine bedste tips til, hvordan man får taget nogle smukke fotografier i frostvejr.

Tips on how to photograph in snowy landscapes

Normalvis ville jeg tage billeder som disse i RAW format, men jeg har valgt at tage dem i almindelig JPEG. På denne måde kan I uden Photoshop selvfølgelig også være med, og det er jo en fotoguide for alle!

1 Brug dit kameras manuelle tilstand (M)

Jeg vil egentlig altid anbefale, at man bruger kameraets “Manual mode”. Det er oftest angivet som et “M” på kameraet. Ved at bruge denne indstilling kan du regulere dit kameras tre vigtigste indstillinger, som vi snakkede om i sidste uge, for at justere eksponeringen. Altså justere så billedet hverken bliver for mørkt eller for lyst, men lige i øjet.

2 Overeksponér

Når man fotograferer i sne gælder fuldstændig modsatte princip i forhold til eksponering. Normalvis vil man altid stile efter, at eksponeringen er mellem -0.3 og +0.3, men når man fotograferer i sne skal billedet overeksponeres – omkring +1 som hovedregel burde kunne gøre arbejdet.

2 Skab dybde / komposition

Når du har styr på din eksponering, bør du overveje motivet, som du ønsker at fotografere. Måske vil du tage et billede af et objekt tæt på (billede 1), af et landskab (billede 2) eller kombinere de to ting (billede 3). En hovedregel er altid, at dit kamera skal have noget at fokusere på, uanset hvordan du vælger at skabe dybden i billedet. Find derfor nogle motiver, som du synes passer til din fotoidé. Jeg plejer altid at finde en lidt “anderledes” vinkel til landskabet. På billede nummer 3 har jeg for eksempel taget et billede af en sti, men for at give billedet mere dybde fokuserer jeg på en busk i forgrunden.

3 Forsøg med modlys

Jeg synes, modlys giver en helt vildt smuk effekt, når man fotograferer et helt hvidt landskab. Jeg plejer ikke at stille mig med kameraet direkte rettet mod kameraet, men jeg drejer mig en smule, så solen cirka rammer på siden af kameraet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA4 Gå ud under “the Golden hour”

Det bedste tidspunkt at tage billeder af sneen er lige, når solen står op eller lige, når solen går ned. Det røde/gule skær fra solen giver en helt speciel kontrast til det helt hvide landskab.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA5 Og husk nu handsker!

Ja, det lyder som et latterligt råd, men for søren, hvor er det koldt! Jeg glemte mine handsker, og min fototur blev derfor ret kort. Det er ærgerligt, når det er så pænt!

 

[archive-grid cat=”foto-101″ posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]RELATEREDE INDLÆG[/archive-grid]

   

2 kommentarer

  • Laila Steenfat

    Tusinde tak for tips, Mette. Jeg glæder mig til at lære at tage gode billeder. Men først skal jeg have fundet ud af hvilket kamera jeg skal investere i. Og så er jeg klar til at gå på foto-eventyr 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chaotic Harmony

      Velbekomme søde Laila 🙂
      Jeg glæder mig til at høre mere om din kamerajagt, som forhåbentligt snart skal igangsættes 😉 Jeg vil til enhver tid anbefale et systemkamera – det har samme adfærd som et spejlrefleks, men det er langt mere praktisk, da det er væsentligt mere kompakt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan vi tillade os at være smagsdommere i andres hjem?