En lejlighed i særklasse i nybygget ejendom

Hvorfor valgte jeg at døbe bloggen “Chaotic Harmony”?

Chaoticharmony

Det er når jeg stiller mig selv svære spørgsmål som dette, jeg bliver udfordret, og jeg skal cirka ret langt tilbage i tiden for at finde et godt svar – eller det må tiden jo vise, om det er. Ærlig talt, det tog mig hundrede år og en halv krig før jeg fandt på navnet til min blog i sin tid. Det var faktisk det sværeste ved at skulle have det hele op at køre. Opsætning af website, domæne osv. var piece-of-cake ved siden af.

Det er sjovt at tænke tilbage på, og jeg vil i dag indvie Jer lidt i, hvorfor jeg lige præcis valgte Chaotic Harmony.

Da jeg brainstormede på blognavne i første omgang, blev de meget trivielle og alt for gennemskuelige – nogle indeholdt helt oplagte ord som “bolig” og “design”, for det er jo det, bloggen handler om. Men der var én ting, som alle navnene manglede, én ting, som jeg værner om – personlighed. Og i en hulens fart fik jeg vendt skuden 180 grader og startede tankestrømmen et helt andet sted.

For hvad er et “hjem” for mig, og hvad burde det være for os alle? Det handler ikke om, hvor flot det tager sig ud på kameralinsen, eller hvor meget bras (*ahem*) man har fra de nyeste kollektioner af brugskunst. Et hjem er stedet, hvor vi kommer for at slappe af og hygge os og føle os hjemme. Men et hjem er også stedet, hvor man finder ro fra alt travlheden, fra arbejdet eller fra skolen.

På det store stykke papir af alverdens ord, var mit blik fastlåst på to ord: “Kaos” og “harmoni”. Et hjem er for mig et sted, hvor jeg finder ro og harmoni, hvor jeg lader op og kommer ovenpå. Det er et sted, hvor jeg lukker mig ind fra alt kaos, stress og jag, der måtte være i mit liv eller omkring mig. Det er det et hjem skal være, og derfor faldt jeg pladask for navnet “Chaotic Harmony”.

Jeg interesserer mig ikke synderligt meget for den indretning, der bliver vist i diverse boligmagasiner (…og derfor læser jeg dem heller ikke). Det vigtigste er, at det føles som et hjem. Så kan man bo nok så spøjst og have nok så mange visne planter i vindueskarmen. Det er LIGE MEGET – og nej, jeg kan simpelthen ikke sige det nok!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lejlighed i særklasse i nybygget ejendom