To lækre gratis plakater

Mit favorit boligmagasin

2

Jeg har læst rigtig mange boligmagasiner i mit 23-årige liv, og jeg har pendlet mellem flere forskellige, som jeg synes kan noget forskelligt. Dog uden, at jeg er blevet fuldstændig tilfredsstillet i mit bolighjerte. Enten synes jeg, der er for mange reklamer eller også er de ting, de viser mig simpelthen for dyre!

Jeg er villig til at betale for de møbler, jeg køber og vil egentlig hellere spare lidt op end at købe IKEA-ting, jeg alligevel kyler ud efter 6 måneder. Men jeg svømmer ikke i penge, og der er altså grænser. Det tror jeg, mange af jer er enige i.

SÅ, i dag vil jeg kort fremlægge mit nuværende favoritmagasin med jer. Det er et magasin, der opfylder mine behov.

3

Først og fremmest, jeg er ikke typen, der bander et par reklamer i et magasin langt væk, for det er trods alt noget af det, der gør, at magasinet i det hele taget eksisterer. Det er helt fair for mig, at de er der, men selvfølgelig skal alt praktiseres med måde. Dét gør Boligmagasinet! Samtidig er indholdet helt exceptionelt i mine øjne. Jeg får tilpas mange gode råd, gode idéer og realistisk pengesnak. I denne måneds nummer blev jeg særligt inspireret af månedens makeover: Fra slidt typehus til moderne familiehjem. Faktisk var det den, der afledte tankerne om at male væggen i soveværelset sådan lidt gråblå-ish (mere om det senere på ugen).

4

Ovenikøbet har Boligmagasinet den helt enormt smarte feature: ‘Stjæl stilen’. Det betyder, at jeg slipper for at sidde og skam-Google det billede Sidsel Zachariassen har i sin stue, for det står LIGE dér – det er Pernille Folcarelli. End of story, og jeg sparede lige en masse tid.

Boligmagasinet er til os, der elsker at læse om budgetvenlig indretning, gode tips og idéer og nye trends.

   

4 kommentarer

  • Fez

    Enig, boligmagasinet er også det jeg har haft længst loyalitet overfor.

    Jeg synes ISÆR det der med at nogle magasiner viser en masse ting, som almindelige mennesker bare ikke har råd eller plads til, er udslagsgivende for mit valg.

    En af mine irritationsfaktorer – men det kommer man sgu nok ikke rigtigt ude om, når man taler boligblade – er at det hele er så rettet mod damer. Demografien for boligbladslæsere må virkelig være skævt fordelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chaotic Harmony

      Ja, det har du faktisk ret i! Nogle kvinder har heller ikke en udpræget ‘feminin’ stil, så det kunne helt sikkert klæde det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er også stor fan af Bolig Magasinet. Det indeholder alt hvad man har brug for 🙂

    Rigtig god aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chaotic Harmony

      Ja, det gør det virkelig!! God aften! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To lækre gratis plakater