• ···
Atelier Aarhus webshoppen er åben + sneak peeks

På gensyn!

p9270824

Kære søde, dejlige læsere af Chaotic Harmony,

Chaotic Harmony har i to år været mit kreative værksted, hvor jeg har skriblet løs om mine helt store passioner: Bolig, trends, indretning og design. Det er en blog, der i sin tid blev stiftet for at gøre op med det polerede billede af indretning i boligen, der florerede på daværende tidspunkt. Det er heldigvis blevet bedre, og jeg håber, at en lille bitte del af det kan tilskrives mig 😉

I har taget del, engageret jer og været med hele vejen. Tusind tak. Af hjertet.

Samtidig med at jeg sad og skriblede indlæg til jer her på bloggen, opstod det, der lige nu ser ud til at blive mit helt store livseventyr: Atelier Aarhus. Min baby. Gennem Atelier Aarhus viste det sig, at jeg fik en endnu større sag at kæmpe for end personlig boligindretning. Nemlig at vi alle giver os selv mere tid offline sammen med vores nærmeste. Til at fejre livet og alle de smukke stunder, det giver os.

Men tilvalg kræver sommetider fravalg, og det betyder, at jeg i den næste tid ikke vil skrive flere indlæg her på Chaotic Harmony, da jeg har valgt at sætte bloggen i bero, indtil jeg ved, hvad den næste tid bringer! Bloggen vil dog stadig være tilgængelig for jer, der ønsker at grave nogle indlæg frem fra gemmerne, og hvem ved? Måske dukker jeg lige pludselig op i blogland igen?

Følg i mellemtiden med på min profil på Instagram, hvor jeg stadig vil opdatere jævnligt.

Jeg håber, vi snakkes ved. Om hjem og indretning. Om tid. Om nærvær, kreativitet og fordybelse.

De kærligste hilsner og varmeste klem,

Mette Møller Hansen
Min Instagram
Atelier Aarhus’ Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Atelier Aarhus webshoppen er åben + sneak peeks