Hjemme hos Katrine Ibsgaard

Lad nu være med at være smagsdommer i andres hjem!

28934238113_862c6d9a1b_k

Repost

Jeg snubler hver uge over nogle – i mine øjne – ret besynderlige blogindlæg og artikler. Vi lader disse være anonyme, men jeg bliver ærlig talt harm over, når folk gør sig til smagsdommere over andres indretningsstil både direkte og indirekte. Ofte er det diskussionen om, at særligt det farveløse – det, vi kender som skandinavisk indretningsstil – skal ud, og at farverne skal ind. At det er farver, mønstret tapet og masser af planter, der er den ‘rigtige’ indretningsstil i øjeblikket.

Må jeg godt bestemme det selv? Tak!

For det første, er jeg træt af at høre på, hvordan overraskende mange mennesker i boligbranchen mener, at den skandinaviske indretningsstil er begrænset, og hvordan forskellighed bliver indsnævret, når vi alle indretter på samme måde. For det andet, så snakker mange nu også om, hvordan mennesker er nervøse for at skille sig ud fra mængden, og derfor indretter sig ens? Dét tror jeg så ikke er tilfældet, og giv nu folk en lille smule kredit.

Burde vi ikke tillade alle former for indretningsstile, og ikke udpege en “rigtig” og en “forkert”? Kan vi tillade os at udpege én der er mere “spændende” end andre, og trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som vælger at bo for eksempel skandinavisk? Og hvis svaret er “ja” til det spørgsmål, så kan jeg vel også trække en “du-ligner-alle-andre”-kasket ned over dem, som indretter sig efter nye boligtendenser? I mit hoved handler det ikke om, om DU kan mærke, at jeg bor i mit hjem, men at JEG kan mærke mig selv i mit eget hjem – om det er strømlinet, pink eller noget helt tredje.

Min anden pointe er, at jeg ikke mener, at vi kan tillade os at være smagsdommere i andres hjem. Jeg skal ikke vurdere, om den måde min veninde bor på er flot eller ej, eller om jeg kan mærke hende i hendes hjem – så længe HUN kan! Jeg har i flere sammenhænge nu hørt frasen “et hjem uforstyrret af indtryk” om den skandinaviske indretningsstil. Det føler jeg ikke, at jeg er i min ret til at vurdere, og det forstår jeg egentlig heller ikke, at andre føler, de er. Det skævvrider hele boligdebatten, og det taler i hvert fald i mod alt det, som denne blog står for – at gøre præcis dét der skal til, for at vi – hver især – bliver glade for at bo på vores egen måde.

Måske giver den rene og strømlinede indretningsstil ikke mig personligt nogle særlige indtryk, men det betyder da så sandelig ikke, at det er den hele sandhed. Vist nok er der i et hjem fyldt med nips og farver flere indtryk i den forstand, at alt nips tilsammen udgør en større massefylde, men betyder det, at det strømlinede ikke giver indtryk? Det synes jeg ikke. Man snakker så meget om, at hele den mode der drejer sig om bolig er blevet fordrejet, og at alle indretter sig ens. I det seneste år har den mode drejet sig, ja, det er jeg ikke uenig i. Nu skal alt være legende, sjovt, farverigt og botanisk.

Undskyld mig, eller har jeg fuldstændig misforstået hele debatten om “at diktere, hvad der er flot, og hvad der ikke er”? Det eneste der er sket dér er, at man nu ikke længere prædiker, at ting skal være strømlinede – nu snakker man om det legende og sjove. Er det ikke også at forudbestemme en mode, som ikke burde eksistere?

Man snakker så meget om, at vi skal bruge personlighed og forskellighed – også når vi indretter. Men i virkeligheden fjerner vi personlighed og forskellighed fuldstændig fra ligningen. Jeg synes, det farverige er flot og et hjem for mig. Andre synes, det monokrome er flot og et hjem for dem. Er det ikke en forskellighed, som også burde medtages i denne debat? Personlighed og forskellighed burde ikke opgøres i, hvor mange hjemmelavede dimser, souvenirs, og hvor meget nips, man har.

Kan I følge mig her?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme hos Katrine Ibsgaard