• ···
Hvilken "julestil" er din favorit?

Hvad gør man, hvis man er udfordret på plads? Tips til indretning på sparsom plads

Jeg har boet et par steder, før jeg, sammen med min kæreste, flyttede ind i en (lidt større) lejlighed. Jeg boede i Viby på et lille kollegieværelse, og senere flyttede Torben og jeg sammen i en lille et-værelses lejlighed. Jeg har derfor prøvet det der med at være udfordret på kvadratmeter. SÅ jeg vil i dag dele nogle af mine tips til, hvad man gør, hvis man vil have sit rum/sin lejlighed til at virke større. Jeg blev oprindeligt inspireret af dette indlæg ? et forsøg på at indrette en lille stue efter alle kunstens regler, så den føles mere rumlig – simpelthen SPOT ON!

Jeg har samlet mine bedste råd til jer, der forsøger at få sparsom plads udnyttet bedst muligt!

1 Brug lyse nuancer på vægge og loft
Heldigvis er vægge og loft på de fleste danske kollegieværelser og lejligheder malet hvidt. De lyse nuancer på væggene skaber en følelse af mere rumlighed, og det er et smart sted at starte.

SFDFBB49FC894CF4918BF99A0E2E675F388

2 Drop klassiske gardiner
De klassiske gardiner tager som hovedregel enormt meget visuel plads i en lille lejlighed, så brug i stedet lamel-gardiner eller rullegardiner i samme farve som væggene. På denne måde blender de bedre ind i væggen, og man lægger ikke mærke til dem. Alternativt bør du vælge et gardin der ikke skraber langs jorden.

3f3cae37d6b871cf10a6fb7ed3673211

3 Vælg lette møbler med ben
Møbler med ben skaber følelsen af luft i en lille lejlighed. Derfor skal man altid forsøge at løfte møbler fra gulvet. Det tager mindre visuel plads i lejligheden.

tumblr_nschumZa9E1qb83abo1_500

4 Vægge er din bedste ven
I en lille lejlighed er vægge simpelthen guld værd, så udnyt dem ved at hænge små spinkle hylder op, eller sågar kombiner væghylderne med skrivebordsplads, som man har gjort her. Gør eventuelt brug af væghylde-systemer, så pladsen hele vejen til loft udnyttes.

Small_Living_Room_Storage_01

5 Vælg stort frem for småt
Det lyder måske som et underligt råd, når vi nu prøver at indrette os på lidt plads, men faktisk er det ét af de vigtigste råd. Det er bedre at have én større sofa end flere små sofamøbler. Så vælg altid lidt større, men færre møbler.

Small_Living_Room_Console

6 Vælg nips med omhu
Nips fungerer fint i en lille lejlighed, men mange anbefaler, at man vælger dem med omhu. Hvis der står for meget nips i vindueskarme osv, vil det røve enormt meget pladsfornemmelse.

6a68c96b0bdb27ad6ad15b40c47ce3ef

7 Brug billeder og spejle
Billeder og spejle skaber illusionen af mere rum, og det skaber samtidig hygge! Så gå all-in her.

Small_Living_Room_Sofa

8 Planter er et must-have
Planter er der altid plads til. Det vil skabe følelsen af dybde i rummet. Dog vil det altid være en god ide at vælge lidt færre større planter end flere små.

Small_Living_Room_Art

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8

[archive-grid cat=”bolig” posts=”4″ grid=”fourth” excerpt=”no”]Archive Grid[/archive-grid]

   

Skriv en kommentar

  • Rigtig fed inspiration 🙂
    Sidder selv og er ved at skrive omkring emnet, da jeg selv er endt i en lejlighed på “små” rum 😀
    Mit personlige tip nr. 1 er, at man skal have (masse) tålmodighed 😀

    //Sine – interiorz.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chaotic Harmony

      Hej Sine,
      Mange tak! Jeg er glad for, at du kunne bruge det 🙂
      Jeg vil da lige kigge forbi din blog snart. Du har nok ret ift tålmodighed – det er nok en ret vigtig ingrediens, når man skal være kreativ 😉 / Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken "julestil" er din favorit?