HVAD GØR MAN, HVIS MAN ER UDFORDRET PÅ PLADS? TIPS TIL INDRETNING PÅ SPARSOM PLADS

Jeg har boet et par steder, før jeg, sammen med min kæreste, flyttede ind i en (lidt større) lejlighed. Jeg boede i Viby på et lille kollegieværelse, og senere flyttede Torben og jeg sammen i en lille et-værelses lejlighed. Jeg har derfor prøvet det der med at være udfordret på kvadratmeter. SÅ jeg vil i dag dele nogle af mine tips til, hvad man gør, hvis man vil have sit rum/sin lejlighed til at virke større. Jeg blev oprindeligt inspireret af dette indlæg ? et forsøg på at indrette en lille stue efter alle kunstens regler, så den føles mere rumlig – simpelthen SPOT ON!

Jeg har samlet mine bedste råd til jer, der forsøger at få sparsom plads udnyttet bedst muligt!

1 Brug lyse nuancer på vægge og loft
Heldigvis er vægge og loft på de fleste danske kollegieværelser og lejligheder malet hvidt. De lyse nuancer på væggene skaber en følelse af mere rumlighed, og det er et smart sted at starte.

2 Drop klassiske gardiner
De klassiske gardiner tager som hovedregel enormt meget visuel plads i en lille lejlighed, så brug i stedet lamel-gardiner eller rullegardiner i samme farve som væggene. På denne måde blender de bedre ind i væggen, og man lægger ikke mærke til dem. Alternativt bør du vælge et gardin der ikke skraber langs jorden.

3 Vælg lette møbler med ben
Møbler med ben skaber følelsen af luft i en lille lejlighed. Derfor skal man altid forsøge at løfte møbler fra gulvet. Det tager mindre visuel plads i lejligheden.

4 Vægge er din bedste ven
I en lille lejlighed er vægge simpelthen guld værd, så udnyt dem ved at hænge små spinkle hylder op, eller sågar kombiner væghylderne med skrivebordsplads, som man har gjort her. Gør eventuelt brug af væghylde-systemer, så pladsen hele vejen til loft udnyttes.

5 Vælg stort frem for småt
Det lyder måske som et underligt råd, når vi nu prøver at indrette os på lidt plads, men faktisk er det ét af de vigtigste råd. Det er bedre at have én større sofa end flere små sofamøbler. Så vælg altid lidt større, men færre møbler.

6 Vælg nips med omhu
Nips fungerer fint i en lille lejlighed, men mange anbefaler, at man vælger dem med omhu. Hvis der står for meget nips i vindueskarme osv, vil det røve enormt meget pladsfornemmelse.

7 Brug billeder og spejle
Billeder og spejle skaber illusionen af mere rum, og det skaber samtidig hygge! Så gå all-in her.

8 Planter er et must-have
Planter er der altid plads til. Det vil skabe følelsen af dybde i rummet. Dog vil det altid være en god ide at vælge lidt færre større planter end flere små.

ATELIER AARHUS’ KALENDER KAN NU BESTILLES!

I nat tog Emma og jeg endnu et kæmpestort skridt med vores start-up virksomhed ‘Atelier Aarhus’, og vores webshop er endelig åben for alle Jer, der har fulgt med og har lyst til at kigge forbi for at se, hvad vi har fiflet med det sidste år!

Som lovet får I første pip her på bloggen, og selvfølgelig vil vi gerne have lov til at belønne Jer med en rabatkode, der giver Jer fri fragt, når I bestiller en af vores kalendere! Den finder I i bunden af dette indlæg 

Jeg vil lade designet både udvendigt og indvendigt tale for sig selv, for det synes jeg sagtens, det kan, og vi er begge SÅ tilfredse med kalenderen! Åh, hvor er vi bare glade!

Tusind tak for Jeres entusiasme både her, på Emmas blog og på Instagram. Af hjertet TAK!

KALENDEREN INDEHOLDER
– Årsoverblik for år 2017
– Månedsoverblik for januar – december 2017
– 365 dagsoverblikke med to-do-liste, tidsplan, notesplads og dagens notat
– Markerede mærkedage
– Udrivelige lister
– Bogmærke i messing
– Lomme til løse papirer

ET KÆMPE CADEAU TIL JER!

God eftermiddag!

Først og fremmest bliver jeg simpelthen nødt til at adressere et kæmpe TAK til alle jer, der har givet udtryk for deres støtte til Atelier Aarhus og som har klikket en kalender hjem allerede nu!

Der er slet ikke ord for, hvor glade vi er! Vi glæder os vildt og tosset til de næste uger, hvor vi ikke skal lave andet end at pakke kalendere ind til jer! Selvom det kommer til at tage helt afsindigt lang tid, så bliver det en kæmpe fornøjelse, fordi når kalenderne er solgt betyder det også, at Emma og jeg kan begynde at tænke “Okay, det lykkes sgu!”, og samtidig se frem mod 2018, hvor det så faktisk er muligt at gå videre med vores kontormærke-drøm!

Jeg sidder i en mørk forelæsningssal indtil klokken 17 i dag (gaaaab!), og ærlig talt så foregår der ikke meget andet end “Atelier, Atelier, Atelier” oppe i mit hoved ovenpå den velkomst vi har fået, så jeg vil blot lige pippe om, at rabatkoden ‘earlybird’, der giver gratis fragt på www.atelieraarhus.dk slutter på onsdag! Der er mulighed for at spare 37 kr på den samlede pris