DIY JULEPYNT OG LÆKKER KONKURRENCE

I går fik jeg overstået alle mine julegaveindkøb, sammen med en million andre, som var taget på gågaden i Århus. Jesus Christ, det der julegaveræs er SLET ikke mig, og hvert år ville jeg ønske, at jeg havde været tidligere ude.. Men vi fik det overstået, og det er jo det vigtigste.

Det er fuldstændig vanvittigt, at det allerede er sidste søndag inden jul. Jeg glæder mig så meget til at hygge med min søde familie, slappe af foran pejsen og spise masser af lækker mad!

Apropos lækker mad og julegaveræs har I så husket at deltage i den hammerlækre giveaway her på bloggen, om Emmas smukke, smukke kogebog? Det er en perfekt julegave til en, du holder af, eller hvis du lige vil forkæle dig selv lidt ekstra juleaften.

Og så til dagens blogindlæg. Jeg er vild med disse små træornamenter, som kan bruges som julepynt, og uden snor kan de også bruges som de fineste små bordskånere.

De er super nemme at lave! Hvis du ikke har en gren, som du kan save i stykker (..eller få din far til det, som mig), så kan træskiverne købes i Panduro, og jeg har også set dem i blandt andet Bilka.

Du skal bruge:
– En saks
– Et printet stykke papir (ikonerne kan downloades via linket) BEMÆRK! At du ikke kan bruge en laserprinter, da denne blæk ikke kan smitte af.
– Et glas vand
– Bagenden af en kuglepen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *