Vi har set det mange gange. Spil firmaer laver et spil som har til formål at få dig i form. Desværre har der ikke været meget succes. WiiFit er det bedste eksempel på et forsøg som ikke blev den store succes. Efter min mening var problemet både at det ikke var sjovt nok og det ikke gav en god nok workout.

Nintendo Ring Fit Adventure Ligner Ikke Vejen til Fitness

Men der er sket meget siden WiiFit. Der er kommet langt flere muligheder. Nintendo udkommer nu med deres nye bud som er “Ring Fit Adventure”. Generelt er anmelderne positive, men igen ligner det efter min mening et spil som først og fremmest ikke er sjovt nok til at få folk til at spille dagligt. Derfor tror jeg personligt ikke at “Ring Fit Adventure” bliver den store succes.


Du kan se CNet teste spillet her.

Beat Saber Sparker Røv og Får Dig I Form

Der er dog langt bedre muligheder og disse findes alle i virtual reality. Her er der en lang række spil der giver en super workout uden at det er det som spillene fokusere på. Den største succes her er “Beat Saber”. Personligt kan jeg komme op på en forbrænding på 600 kalorier på en times spil samtidig med at mine muskler bliver udfordret godt. Dette sker vel og mærke uden spillet på nogen måde har fokus på fitness. Nej spillet er sjovt og man har lyst til at spille videre fordi det er sjovt og ikke fordi man vil forbrænde nogle ekstra kalorier.


Et eksempel på en “workout” med Beat Saber