HVAD GØR MAN, HVIS MAN ER UDFORDRET PÅ PLADS? TIPS TIL INDRETNING PÅ SPARSOM PLADS

Jeg har boet et par steder, før jeg, sammen med min kæreste, flyttede ind i en (lidt større) lejlighed. Jeg boede i Viby på et lille kollegieværelse, og senere flyttede Torben og jeg sammen i en lille et-værelses lejlighed. Jeg har derfor prøvet det der med at være udfordret på kvadratmeter. SÅ jeg vil i dag dele nogle af mine tips til, hvad man gør, hvis man vil have sit rum/sin lejlighed til at virke større. Jeg blev oprindeligt inspireret af dette indlæg ? et forsøg på at indrette en lille stue efter alle kunstens regler, så den føles mere rumlig – simpelthen SPOT ON!

Jeg har samlet mine bedste råd til jer, der forsøger at få sparsom plads udnyttet bedst muligt!

1 Brug lyse nuancer på vægge og loft
Heldigvis er vægge og loft på de fleste danske kollegieværelser og lejligheder malet hvidt. De lyse nuancer på væggene skaber en følelse af mere rumlighed, og det er et smart sted at starte.

2 Drop klassiske gardiner
De klassiske gardiner tager som hovedregel enormt meget visuel plads i en lille lejlighed, så brug i stedet lamel-gardiner eller rullegardiner i samme farve som væggene. På denne måde blender de bedre ind i væggen, og man lægger ikke mærke til dem. Alternativt bør du vælge et gardin der ikke skraber langs jorden.

3 Vælg lette møbler med ben
Møbler med ben skaber følelsen af luft i en lille lejlighed. Derfor skal man altid forsøge at løfte møbler fra gulvet. Det tager mindre visuel plads i lejligheden.

4 Vægge er din bedste ven
I en lille lejlighed er vægge simpelthen guld værd, så udnyt dem ved at hænge små spinkle hylder op, eller sågar kombiner væghylderne med skrivebordsplads, som man har gjort her. Gør eventuelt brug af væghylde-systemer, så pladsen hele vejen til loft udnyttes.

5 Vælg stort frem for småt
Det lyder måske som et underligt råd, når vi nu prøver at indrette os på lidt plads, men faktisk er det ét af de vigtigste råd. Det er bedre at have én større sofa end flere små sofamøbler. Så vælg altid lidt større, men færre møbler.

6 Vælg nips med omhu
Nips fungerer fint i en lille lejlighed, men mange anbefaler, at man vælger dem med omhu. Hvis der står for meget nips i vindueskarme osv, vil det røve enormt meget pladsfornemmelse.

7 Brug billeder og spejle
Billeder og spejle skaber illusionen af mere rum, og det skaber samtidig hygge! Så gå all-in her.

8 Planter er et must-have
Planter er der altid plads til. Det vil skabe følelsen af dybde i rummet. Dog vil det altid være en god ide at vælge lidt færre større planter end flere små.

ATELIER AARHUS’ KALENDER KAN NU BESTILLES!

I nat tog Emma og jeg endnu et kæmpestort skridt med vores start-up virksomhed ‘Atelier Aarhus’, og vores webshop er endelig åben for alle Jer, der har fulgt med og har lyst til at kigge forbi for at se, hvad vi har fiflet med det sidste år!

Som lovet får I første pip her på bloggen, og selvfølgelig vil vi gerne have lov til at belønne Jer med en rabatkode, der giver Jer fri fragt, når I bestiller en af vores kalendere! Den finder I i bunden af dette indlæg 

Jeg vil lade designet både udvendigt og indvendigt tale for sig selv, for det synes jeg sagtens, det kan, og vi er begge SÅ tilfredse med kalenderen! Åh, hvor er vi bare glade!

Tusind tak for Jeres entusiasme både her, på Emmas blog og på Instagram. Af hjertet TAK!

KALENDEREN INDEHOLDER
– Årsoverblik for år 2017
– Månedsoverblik for januar – december 2017
– 365 dagsoverblikke med to-do-liste, tidsplan, notesplads og dagens notat
– Markerede mærkedage
– Udrivelige lister
– Bogmærke i messing
– Lomme til løse papirer

ET KÆMPE CADEAU TIL JER!

God eftermiddag!

Først og fremmest bliver jeg simpelthen nødt til at adressere et kæmpe TAK til alle jer, der har givet udtryk for deres støtte til Atelier Aarhus og som har klikket en kalender hjem allerede nu!

Der er slet ikke ord for, hvor glade vi er! Vi glæder os vildt og tosset til de næste uger, hvor vi ikke skal lave andet end at pakke kalendere ind til jer! Selvom det kommer til at tage helt afsindigt lang tid, så bliver det en kæmpe fornøjelse, fordi når kalenderne er solgt betyder det også, at Emma og jeg kan begynde at tænke “Okay, det lykkes sgu!”, og samtidig se frem mod 2018, hvor det så faktisk er muligt at gå videre med vores kontormærke-drøm!

Jeg sidder i en mørk forelæsningssal indtil klokken 17 i dag (gaaaab!), og ærlig talt så foregår der ikke meget andet end “Atelier, Atelier, Atelier” oppe i mit hoved ovenpå den velkomst vi har fået, så jeg vil blot lige pippe om, at rabatkoden ‘earlybird’, der giver gratis fragt på www.atelieraarhus.dk slutter på onsdag! Der er mulighed for at spare 37 kr på den samlede pris 

DIY: SPEJL MED LÆDERSTROP

Endelig kom dagen hvor jeg fik taget mig tiden til at lave en af de første DIY-guides som en del af Bloggers Delight, og vi starter med et BRAG. Pinterest drukner i lækre spejle med lædersbælter omkring, og jeg har længe gerne villet udfordre mig selv og mine gør-det-selv-evner med at lave en nem og håndgribelig DIY-guide, så vi er endnu flere der kan blive ejere af det lækreste spejl, jeg længe har set.

Det er vigtigt for mig, at I alle nemt kan lave det, jeg laver her på bloggen, og derfor har jeg igen kun gjort brug af hjemmeremedier. Det burde være til at gå til, hvis I følger min trin-for-trin-guide herunder! Først må jeg lige sige og understrege, at jeg har brugt 250 kroner på at lave den her krabat – er det ikke vildt?!

Følg denne trin-for-trin guide:

Du skal bruge:

  • En kniv
  • Et viskestykke
  • Lidt vand
  • En læderstrop (jeg brugte kernelæder fra Læderiet i Århus) (cirka 2.5 meter til den type spejl, jeg valgte)
  • Et bæltespænde
  • To “skrue”nitter
  • Et spejl (jeg brugte det her)
  • En “hullemaskine”

Først skæres endestykket på læderstroppen til, så den er lige.

Herefter tager du viskestykket, væder det med vand, og ved at holde det fugtige viskestykke om læderet, gnider du det nu, så kanterne bliver mere bløde og glatte. Det giver det pæneste udtryk på den lange bane.

Cirka 30 cm inde på læderstroppen skæres et aflangt hul med kvinden på cirka 3 cm i længden.

Herefter påsættes bæltespændet, og to huller markeres dér, hvor du gerne vil have dine nitter.

Det samme gøres på bagsiden, således at de fire huller flugter hinanden på hver side. Herefter laves hullerne med en hullemaskine. Lav dine huller, så de passer med hullet, som den nitte du har valgt passer i.

Nu isættes nitterne. Jeg købte skruenitter, fordi de er MEGET nemme at montere uden diverse værktøj!

Nu afrundes enderne på bæltet, og gnides tilsvarende med viskestykket for at det bliver glat.

Nu kan du spænde bæltet, og det er klar til at blive hængt op sammen med spejlet!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

UGENS PLANTEGUIDE: STUEGRAN

God-tirsdag-morgen alle!

Herhjemme står den i dag på frisørhygge med min mor hele dagen. Det bliver nu dejligt at få ordnet mine (lettere slidte) lokker lidt, og samtidig gøre det sammen med min søde, søde mor, som jeg nyder at have lidt alenetid med.

Samtidig er det jo tirsdag, og det betyder den obligatoriske tirsdags-planteguide, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for. Min søde veninde Kathrine har forelsket sig i dette træ, og jeg ville lige hjælpe hende lidt på vej ved at lave denne planteguide. Jeg er slet ikke uenig med hende i, at denne stuegran er et smukt, æstetisk og meget elegant træ at have stående.

Læs denne guide, inden du anskaffer dig et, så burde du være godt sat 

Ellers så vil jeg bare gerne ønske jer alle en skøn tirsdag!

DIY JULEPYNT OG LÆKKER KONKURRENCE

I går fik jeg overstået alle mine julegaveindkøb, sammen med en million andre, som var taget på gågaden i Århus. Jesus Christ, det der julegaveræs er SLET ikke mig, og hvert år ville jeg ønske, at jeg havde været tidligere ude.. Men vi fik det overstået, og det er jo det vigtigste.

Det er fuldstændig vanvittigt, at det allerede er sidste søndag inden jul. Jeg glæder mig så meget til at hygge med min søde familie, slappe af foran pejsen og spise masser af lækker mad!

Apropos lækker mad og julegaveræs har I så husket at deltage i den hammerlækre giveaway her på bloggen, om Emmas smukke, smukke kogebog? Det er en perfekt julegave til en, du holder af, eller hvis du lige vil forkæle dig selv lidt ekstra juleaften.

Og så til dagens blogindlæg. Jeg er vild med disse små træornamenter, som kan bruges som julepynt, og uden snor kan de også bruges som de fineste små bordskånere.

De er super nemme at lave! Hvis du ikke har en gren, som du kan save i stykker (..eller få din far til det, som mig), så kan træskiverne købes i Panduro, og jeg har også set dem i blandt andet Bilka.

Du skal bruge:
– En saks
– Et printet stykke papir (ikonerne kan downloades via linket) BEMÆRK! At du ikke kan bruge en laserprinter, da denne blæk ikke kan smitte af.
– Et glas vand
– Bagenden af en kuglepen

FORVANDL IKEA-MØBLER TIL LUKSUSMØBLER

Har I også, ligesom jeg, et par IKEA-møbler derhjemme, som er ‘fine nok’ og samtidig en smule lavvande i pengepungen? Jeg har samlet nogle (fuldstændigt uundværlige) idéer til, hvordan man pifter det kedelige, ordinære IKEA-møbel op til at blive noget unikt og originalt.

Der er nemlig efterhånden en del virksomheder, der har taget kampen mod ordinære IKEA-møbler op, og der tilbydes efterhånden en del tilkøb til møblerne, som liiige kan give dem dét ekstra. Jeg har listet mine fire bud herunder:


Reform 
er en dansk virksomhed, der har skabt deres supplement til IKEAs køkkener i fællesskab med arkitekter, og wauw hvor er det bare lækkert! Tag lige ti sekunder, og kig på de her vidundere……. Jeg er solgt!

Jeg kan slet ikke få armene ned over Superfronts designs til skabslåger og diverse andre ting. De tilbyder en bred vifte af produkter – og jeg er vild med det!

Prettypegs er en skæg virksomhed, der producerer ben til IKEA-møbler i alle afskygninger – sofaer, kommoder, stole, borde osv. De tilbyder en bred vifte af alternativer til kedelige IKEA-ben, og de er helt sikkert et besøg værd.

Jeg har faktisk en IKEA-sofa, og jeg har efterhånden haft den i maaaaange år. Jeg har måtte erfare, at man ikke behøver købe en ny sofa, fordi man er træt af den gamle. Det er der én årsag til, og det skyldes blandt andet et firma som Bemz, som laver betræk til IKEA-møbler.

EN DIY DØRKRANS TIL JULEN

Jeg håber, I havde en dejlig start på december måned i går. Et hold i ryggen og en bule i panden senere, fandt jeg i går endelig vores julepynt i kælderen. Det lå naturligvis forrest i kælderrummet (..som er halvanden meter højt), men det opdagede jeg først, da jeg havde tømt hele svineriet fra ende til anden. SÅ i går blev der ellers pyntet op, kan jeg godt love jer for.

Og inden I scroller ned over dette blogindlæg, så vil jeg gerne opfordre jer til at følge med på bloggis her i december, for jeg arbejder på en masse spændende indhold til december måned. Blandt andet en LÆKKER (med stor, tyk streg under) julegavegiveaway. Yay!

Denne dørkrans biksede jeg sammen i søndags, da det langsomt gik op for mig, at jeg virkelig var sent ude med alt mit juleri. Det fik jeg heldigvis hurtigt indhentet, og jeg havde fuldstændig glemt, hvor hyggeligt det er at sidde med beskidte fingre og nørkle (er det et ord?) med julepynt.

I skal selvfølgelig ikke snydes for en kort gør-det-selv guide.

Du skal bruge: en krans, grønt fra skoven, ståltråd og en saks.

Klip nu små grene af dit gran og begynd af vikle det rundt om kransen. Brug ståltråd til at fastgøre det.

Forsæt med at fastsætte gran. Dette udgør basen for din dørkrans, og du skal fortsætte med at “beklæde” kransen, indtil den er flot og tæt.

Stram ståltråden godt omkring dit gran, så det bliver ensartet.

OBS: Undgå at binde for meget gran på bagsiden af kransen. Det gør, at kransen ikke hænger så stabilt på døren/væggen.

Fastgør nu andet grønt, som du har købt/fundet på samme måde, som med dit gran. Jeg brugte skiftevis to forskellig slags grønt, som jeg købte i Bilka til 15 kr.

Forsæt indtil du synes, den er fin og godt dækket. Jeg gik efter et lidt “løst” og “tilfældigt” look.

Til sidst havde jeg fundet nogle fine røde bær og nogle små grankogler i skoven, som jeg satte på tilfældigt på kransen – også ved at bruge ståltråd til at vikle det rundt om kransen.

UGENS PLANTEGUIDE: ARECA PALME

I weekenden var jeg en tur i IKEA, og jeg faldt pladask for denne smukke Areca palme. Desværre fik jeg den ikke med hjem, men det gjorde min ‘partner in crime’, som havde slæbt mig med i IKEA (..og jeg mener virkelig ‘SLÆBT’)Der er åbenbart grænser forhvor mange palmer man kan have i en bil? Heldigvis blev han også meget glad for den, og dét kan man jo virkelig godt forstå. For hold nu helt op, hvor den klæder hans fine stue.

Imens han virkelig var i sit es midt i IKEA-myldret på lørdagens udflugt sammen med hundredevis af børnefamilier (hæhæ… for hvilke mænd elsker ikke det?) fik jeg plaget, tigget og bedt, om jeg ikke måtte knipse et par billeder af skønheden. Det måtte jeg heldigvis, og i dag skal den have sine ‘5 minutes of fame’ i ugens planteguide!

UGENS PLANTEGUIDE: SOPHORA “LITTLE BABY”

I er lige nu dagens første overspringshandling (dem laver jeg mange af i øjeblikket), og jeg har glædet mig til ugens planteguide. Mest fordi jeg også selv virkelig gerne vil eje den her lille baby. Jeg bliver simpelthen nød til lige at nævne, at jeg, efter jeg har åbnet bloggen, er blevet meget opmærksom på et talent (hvis man kan kalde det det), jeg ikke vidste, jeg havde: evnen til at lave små ordspil. Stop mig bare, jeg lader mig hurtigt rive med af stemningen.

Der skal en rimelig sej plante til at håndtere et navn som “little baby”, men jeg synes, denne plante klarer lige præcis dét meget fint!

Nu forudsiger jeg bare lige noget, men jeg tror, I sidder og kigger på den nye “bloggerplante” – først var der Philidendron, så Pileaen, og jeg tror minsandten, at Sophora “little baby” bliver dens efterfølger. Den er så smuk og minimalistisk, og har de mest nuttede blade!